Politik

Connie Hedegaard enig i regeringens klimaafgift

06-02-2012 07:23 Når klimaminister Martin Lidegaard (R) sender regningen for regeringens foreslåede energipolitik til danskerne, bliver prisen 1.700 kr. pr. husstand.

Dét mener Connie Hedegaard (K) er et realistisk bud - og hun varsler, at samfundet bør forberede sig på endog meget omfattende investeringer for naturens skyld:

"Det (1.700 kr., red.) lyder sikkert meget realistisk. Det der er spørgsmålet, er om vi skal betale forholdsvis mere for vores energi og vores ressourcer og så måske lidt mindre skat for vores arbejde. Det er det, vi siger i vores FN- rapport. Verden bliver nødt til at sætte en pris på at forurene og sætte en pris på at udpine naturen. Og det kommer til at koste os forholdsvis meget i årene der kommer," sagde Connie Hedegaard.

Klimakommissæren var søndag aften gæst i Clement Søndag på DR1, og hendes vurdering kommer samtidig med, at både Venstre og Konservative fortsat afviser regeringens energiudspil.

Hedegaard er medforfatter på FN's nye bæredygtighedsrapport, der præsenteres i København i morgen.
"Man må være helt klar på, at den her omstilling kommer til at koste noget. Men det koster også noget bare at fortsætte som hidtil. Folk tror, at hvis vi bare fortsætter som vi plejer, bliver det gratis. Men det bliver vanvittigt dyrt. Konsekvenserne vil blive meget alvorlige. Er det så ikke klogere at betale lidt for at få en lidt mere fornuftig fremtid?," spurgte Connie Hedegaard.

borsen statistik bnt
*****||*****Connie Hedegaard enig i regeringens klimaafgift*****||*****Når klimaminister Martin Lidegaard (R) sender regningen for regeringens foreslåede energipolitik til danskerne, bliver prisen 1.700 kr. pr. husstand.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement