Politik

Sikkerhedsrådet stemmer lørdag om krav til Assad

Af Ritzau
04-02-2012 08:14 FN's Sikkerhedsråd stemmer lørdag klokken 15.00 dansk tid om en resolution, der støtter Den Arabiske Ligas krav til det uroplagede Syrien.

Det oplyser diplomater i FN.

Den Arabiske Liga har tidligere sagt, at en løsning kræver, at den syriske præsident, Bashar al-Assad, træder tilbage.

Sikkerhedsrådet stemmer om den samme tekst, som medlemmerne modtog torsdag.

Nyhedsbureauet AFP skriver, at der er blødt op kravet om, at Assad træder tilbage. Det kan derimod fremgå indirekte af resolutionen.

Afstemningen sker, efter styret i Damaskus lørdag over for syriske medier afviser, at det er militæret, som står bag drabene i Homs, hvor angiveligt mere end 217 personer er dræbt af granater.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Tv-stationerne Al Jazeera og Al-Arabiya har vist billeder af dusinvis af dræbte eller sårede personer.

"De civile, som er blevet vist af tv-stationerne er borgere, som blev kidnappet og dræbt af bevæbnede drabsmænd," skriver det statsejede syriske nyhedsbureau Sana således.

Ifølge Syrian Observatory for Human Rights så er det regeringsstyrker, som står bag massakren. menneskerettighedsorganisationen er blandt kritikerne af regimet i Syrien.

"Mindst 217 mennesker er dræbt i en massakre i al-Khalidya distriktet i Homs. Børn og kvinder er blandt ofrene," siger menneskerettighedsorganisationens leder Rami Abderrahman.

Han opfordrer Den Arabiske Liga til omgående at gribe ind i konflikten. Mange er hårdt sårede efter granatangrebet, og derfor vil antallet af døde sandsynligvis stige, ifølge Rami Abderrahman.

"De syriske styrker bombarderede bydelen med granater fra flere sider. Nogle bygninger brænder og andre er helt ødelagt," fortæller han.

Ifølge den politiske opposition i landet er 260 dræbt ved bombardementet.

Ifølge det seneste skøn fra FN er 5400 mennesker blevet dræbt siden oprøret mod den syriske præsident, Bashar al-Assad, begyndte i marts 2011. Frankrig vurderede onsdag, at antallet af dræbte er omkring 6000.

I de seneste dage har Rusland truet med at nedlægge veto mod en resolution, der kræver et "regimeskifte" i Syrien.

Diplomater siger til nyhedsbureauet Reuters, at det er uvist, om Rusland lørdag vil stemme for eller nedlægge veto.

Syrien har siden 1960'erne været Ruslands nærmeste allierede i Mellemøsten.

Næsten et års uroligheder i Syrien har kostet langt over 5000 mennesker livet, skønner FN.

/ritzau/Reuters

borsen statistik bnt
*****||*****Sikkerhedsrådet stemmer lørdag om krav til Assad*****||*****FN's Sikkerhedsråd stemmer lørdag klokken 15.00 dansk tid om en resolution, der støtter Den Arabiske Ligas krav til det uroplagede Syrien.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement