25-01-2012 08:08 Den amerikanske præsident Barack Obama benyttede den årlige State of the Union-tale til nationen til at bebude et opgør med det, han kalder et truende velstandsgab i USA . Han vil nu have de allerrigeste til at øge skattebetalingen markant.

Talen, der både var rettet imod lovgiverne i Kongressen og millioner og atter millioner af amerikanske vælgere foran tv-skærmene, blev brugt som en affyringsrampe for den præsidentvalgkamp, som vil køre frem til november 2012.

Obama har valgt at positionere sig som manden, der vil sætte gang i amerikansk økonomi og samtidig agere bolværk imod en stigende kløft mellem rig og fattig i landet og republikansk politik, som ifølge præsidenten vil føre til, at endnu flere amerikanere falder igennem et socialt og økonomisk sikkerhedsnet.

"Vi kan enten stile imod et land, hvor et stigende antal mennesker klarer sig rigtig godt, mens et stigende antal knap nok hutler sig igennem. Eller vi kan genskabe en økonomi, hvor alle får en fair chance og alle spiller efter samme sæt regler," lød det fra Barack Obama i talen, der blev transmitteret tirsdag aften amerikansk tid.

Højere skat for de rige

Præsidenten spillede i sin 65 minutter lange tale - se den nederst i artiklen - ud med et konkret forslag om, at de mest velhavende amerikanere for fremtiden skal betale mindst 30 pct. i indkomstskat.

Forslaget er af Obama blevet navngivet "Buffett-reglen" med reference til multimilliardæren Warren Buffets egen observation af, at han betaler mindre i skat end sin egen sekretær.

"I kan kalde det klassekamp lige så meget, I vil. Men at bede en milliardær om at betale i det mindste lige så meget i skat som sin sekretær; det vil de fleste kalde sund fornuft," sagde præsidenten.

Skatteforslaget blev fremlagt få timer efter, at den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney afslørede, at han har en effektiv skatteprocent på 13,9 i indkomståret 2010 – hans indtægt det år løb op i 21,6 mio. dollar. Den primære årsag til den lave takst er lav beskatning af investeringsspekulation.

Konkrete forslag

Obama lagde samtidig en lang række andre konkrete forslag frem – styrkelse af uddannelsessystemet, milliardinvesteringer i infrastrukturen, hjælp til fremstillingsindustrien og den grønne energi, tiltag til hjælp for boligejere – men ingen af disse ting, og heller ikke skatteforslaget, ventes at få nogen som helst gang på jorden i den amerikanske Kongres.

Her sidder Republikanerne nemlig på flertallet i Repræsentanternes Hus og har retten til at nedstemme lovgivning i Senatet.

Og i et år med præsidentvalg er det usandsynligt, at præsidenten vil få held til at skræve over politisk uenighed på så afgørende punkter som her, er vurderingen.

"Planen ser ud til at være nærmest umulig at få vedtaget. Præsidenten er helt sikkert klar over, at chancerne for at få den igennem i dette valgår er stort set lig nul, fordi regeringen ikke på nuværende tidspunkt vil løbe nogen som helst form for kreditrisiko. Men velkommen til valgcirkus," lyder det fra en politisk analytiker hos Graham Fisher & Co., New York, over for Bloomberg.

Der afholdes præsidentvalg i USA den 6. november i år.