Politik

Fedtafgift koster restauranter 250 mio. kr.
Fedt- og alkoholafgifter koster restaurationsbranchen dyrt
Foto : Colurbox

Fedtafgift koster restauranter 250 mio. kr.

06-01-2012 07:59 Fødevarepriserne stiger som følge af den nye fedtafgift, og det giver restaurationsbranchen nye bundlinjesmerter.

Branchen kommer til at miste cirka 250 til 350 mio. kr. årligt som konsekvens af fedtafgiften. Det anslår brancheorganisationen Horesta efter at have fået svar fra 268 medlemsvirksomheder i en rundspørge om den nye afgifts konsekvenser, skriver Berlingske Business.

Dermed kommer der ny storm om den fedtafgift, som har fået kritik af både Kost- og Ernæringsforbundet, bagere, slagtere, supermarkeder og købmænd, efter at den blev indført 1. oktober.

Blot 14 pct. af restauranterne forventer, at de kan lægge merudgiften over på kunderne. Resten vælger selv at betale regningen.

Foruden fedtafgiften bliver restaurationsbranchen også ramt af forhøjede alkoholafgifter, som kom 1. januar, og det får pessimismen til at brede sig i branchen.

"2012 tegner til at blive et meget vanskeligt år," siger Katia K. Østergaard, der er administrerende direktør i Horesta til Berlingske Business.

Antallet af restaurantbesøg er dog ikke gået betydeligt ned i Danmark, men der bliver i gennemsnit lagt færre penge pr. restaurantbesøg, fordi danskerne har valgt at spise billigere.
borsen statistik bnt
*****||*****Fedtafgift koster restauranter 250 mio. kr.*****||*****Fødevarepriserne stiger som følge af den nye fedtafgift, og det giver restaurationsbranchen nye bundlinjesmerter.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement