01-01-2012 19:41 Statsminister Helle Thorning-Schmidt brugte sin første nytårstale til en solid beskrivelse af de udfordringer, det danske samfund står overfor.

Det gennemgående budskab var, at ”de fede år ligger bag os”, og at alle - med solidariteten i baghovedet - må indstille sig på muligvis endnu hårdere tider.

Men statsministeren brændte en oplagt chance for at række ud til de mange danskere, der oplever, at regeringen er rendt fra sine løfter.

Der var ingen fremstrakt hånd til de vælgere, som er blevet skuffede over den nye regering og som havde set frem til en markant anden økonomisk politik.

Samlet set indeholder nytårstalen ingen konkret mirakelkur hverken for dansk økonomi og velfærd – eller for statsministerens personlige ”brand”.

I betragtning af tillidskløften mellem Helle Thorning-Schmidt og vælgerne - og det udtalte behov for at se en statsminister, der kaster sig helhjertet ind i opgaven - havde det klædt Thorning at imødekomme de frustrerede med et par bemærkninger.

En lille erkendelse eller indrømmelse, der vidnede om, at statsministeren tager sin del af ansvaret på sig for i månederne op til regeringsskiftet at have skabt nogle forventninger, der så viste sig umulige at indfri. Af den ene eller anden grund.

Ingen selvransagelse

Men statsministeren brugte ikke ét ord på at forholde sig den problematik.

Den ”ny ærlighed”, som den socialdemokratiske formand tidligere har betegnet arbejdsformen for den nye regering, afspejlede sig ikke i nytårstalen i kraft af nogen form for selvransagelse.

Regeringen må derfor sætte sin lid til, at de politiske initiativer på længere sigt medvirker til at forbedre nøgletallene - og at statsministeren ad den vej opnår autoritet og troværdighed som regeringschef.

Thorning-Schmidt koncentrerede sig i talen om en jordnær og solid beskrivelse af den dystre økonomiske situation - og behovet for, at ingen kører på fribillet.

Talen var en bredt favnende og klassisk nytårstale, der ikke direkte støder nogen, men heller ikke her og nu kommer til at forandre den dårlige stemning, som omgiver SRSF tre måneder efter magtskiftet.

De dele af det socialdemokratiske bagland, der har efterlyst en meget rødere profil, kan næppe føle sig tilfredsstillede af en tale, der på de fleste strækninger sagtens kunne have været holdt af en borgerlig statsminister.

Borgerlige budskaber

Flere budskaber var som talt ud af Lars Løkke Rasmussens (V), Lars Bafoeds (K) - eller regeringspartneren Margrethe Vestagers (R) mund:

”Underskuddet betyder, at vi betaler velfærd med penge, vi ikke har. Det går ikke i længden. Det siger sig selv. Og det går heller ikke, at Danmark bliver ved med at miste konkurrencekraft. For så flytter virksomheder og job ud af landet,” lød det blandt andet fra Helle Thorning-Schmidt.

Samtidig må talens bebudelser af nye ”nedskæringer” og ”besparelser” varsle ilde for især SF, der fortsat lider under, at de mange løfter på velfærdsområdet ikke kan indfries.

”Regningen er ikke betalt,” som statsministeren forklarede det i sin tale.

At ord som ”fællesskab” og ”solidaritet” optrådte ofte i talen ændrer ikke på det samlede indtryk af en halvblå nytårstale med vægt på det personlige ansvar og stram økonomisk styring.

Dog forsøgte Helle Thorning-Schmidt flere gange i talen at gøre netop sunde offentlige finanser til en socialdemokratisk dyd – ved at understrege, at de hårde beslutninger er nødvendige i solidaritet med velfærdssamfundet og ønsket om at få ”alle med”.

”Når vi skal træffe svære beslutninger, er det netop for at fastholde og ikke afvikle det Danmark, vi holder af,” sagde statsministeren, der også understregede vigtigheden af ikke at tale nedsættende om arbejdsløse eller andre mennesker, der pludselig får brug for hjælp fra det omgivende samfund.

Alvorligt budskab

Det er ikke mange måneder siden, S-SF selv angreb VK for at være en nedskæringsregering, der ville ”spare sig ud af krisen” og holde det offentlige forbrug i et jerngreb.

Med nytårstalen demonstrerer statsministeren, at den nye regering, trods højere ambitioner inden for uddannelse og forskning, også selv er slået ind på samme vej.

Samlet set er talen et budskab til danskerne om, at regeringen tager den økonomiske krise dybt alvorlig. Og at problemerne ikke er væk i 2012, der står i reformernes tegn.

At statsministeren ikke kommer det lidt nærmere, hvornår en skattereform skal gennemføres, og hvordan regeringen agter at gribe arbejdet an, vidner om, at der fortsat er interne politiske spændinger regeringspartierne imellem.

Et af de helt store spørgsmål er, hvordan statsministeren i den konkrete politik med en skattereform vil favne begreber som ”solidaritet”, ”fællesskab” og ”fuldt finansieret” med behovet for at øge tilskyndelsen til at arbejde – og ikke mindst at fastholde danske arbejdspladser og virksomhedernes konkurrencekraft.

Det spørgsmål kom ikke nærmere en besvarelse med Helle Thorning-Schmidts første nytårstale som statsminister.