06-12-2011 15:56 Den italienske spareplan er en tynd kop te, og det er ikke noget, der skubber gang i Italien på lang sigt. Der skal ganske enkelt mere til, mener Anders Borg, succesfuld svensk finansminister fra Moderaterne.

"Den italienske regering har netop præsenteret en plan for konsolidering af økonomien, der i bund og grund er skatteforhøjelser. De gør meget lidt for at reformere udgiftssiden," sagde Anders Borg, der i dag gæstede CBS til en forelæsning om den europæiske krise.

"Efter min mening, så ville det have været meget stærkere og meget mere tillidsskabende, hvis de havde gjort mere, end markederne havde forventet," fortsatte den svenske finansminister.

Et kig i historiebøgerne viser ifølge Anders Borg, at det er bedre at kigge på offentlige udgifter end skat, når der skal strammes op. Det øger ganske enkelt troværdigheden til de offentlige finanser, og det har italienerne ikke gjort med den nye spareplan.

Styrken ved at kigge de offentlige udgifter efter i sømmene i stedet for bare at hæve skatterne er, at strukturelle reformer kan styrke incitamentet til at blive på arbejdsmarkedet. Det kan blandt andet ske igennem ændringer af pensionsordninger, arbejdsløshedsunderstøttelsen eller sundhedsydelserne.

Reformer hér kan betale sig på lang sigt.

"Hvis vi får flere til at være på arbejdsmarkedet, så mindsker vi ikke kun de offentlige ydelser, men vi øger også skatteindtægterne til statskassen," forklarede Anders Borg.

Nøglen er at overpræstere

Netop spørgsmålet om at gøre mere end markederne forventer, er det springende punkt i en genopretning af økonomien, mener Anders Borg.

For det er først, når du som land tager fusen på markederne, at det virkelig rykker. Hvis du bliver ved med 'bare' at leve op til markedernes forventninger, sker der ganske enkelt ikke det store.

Som regering kan du ifølge Anders Borg overraske på flere måde. Eksempelvis ved, at regeringen leverer et underskud på seks pct. af bruttonationalproduktet, når markedet regner med otte pct. Ligesom du kan overraske, når markedet ikke tror på, at regeringen kan gennemføre endnu en strukturreform, men gør det alligevel.

"Hvis du gør de ting, så kommer du ind i en positiv spiral, og det indvirker på renterne og forbrugertilliden. Så nøglen her er, at landene skal overpræstere," sagde Anders Borg.
 
Ikke bag kurven

Han fremhæver samtidigt det kritiske ved ikke at kæmpe for de nødvendige tiltag til genopretning af økonomien.

"Hvis kriseramte lande opfattes som lande og økonomier, der hele tiden er bag kurven, så er det meget sandsynligt, at denne proces bliver sværere og mere langvarig," lød det fra Borg.

Det gælder med andre ord om at skabe et indtryk i markederne af, at økonomien vokser.

"Efter min mening er det vigtigt at gøre de nødvendige ting på en mere fremadrettet måde. Alle former for forsøg på at udskyde de tiltag har stor sandsynlig for at blive dyrt og få en negativ indvirkning på den vækst, landet skal igennem," forklarer Borg.

Europæisk darling

Den svenske finansminister betragtes som en af de absolutte nøglepersoner bag den stærke svenske økonomi, der er kommet ekstremt flot gennem krisen. 

Anders Borg er uddannet i økonomi, politisk videnskab og filosofi fra Uppsala Universitet og Stockholm Universitet. Han har tidligere været cheføkonom i den hollandske storbank, ABM Amro ligesom han også har været politisk rådgiver og lederskribent på det borgerlige Svenska Dagbladet.

Efter den borgerlige valgsejr i Sverige i 2006 blev Anders Borg udnævnt til finansminister i Fredrik Reinfeldts centrum-højre regering. 

Elsket af Financial Times

For knap to uger siden blev Anders Borg udnævnt til duks blandt de europæiske finansministre af Financial Times. Det var foran Tysklands Wolfgang Schäuble og Polens Jacek Rostwski. Den langhårede svensker fik fine ord med på vejen:

"Han vandt vælgernes hjerter med kritik af bankbonusser. Men hans hengivenhed over for sunde finanser gør, at markedet også elsker ham," skrev Financial Times i begrundelsen for topplaceringen.