Leder: Falmet blå succes

03-11-2011 06:08 LEDER - Mens Helle Thorning-Schmidt(S) har taget turen gennem mediernes vridemaskine, holder den nye blå opposition lav profil. Forståeligt nok. Hvorfor fjerne fokus fra Thornings løftebrud?

Spørgsmålet er imidlertid, om de borgerlig-liberale partier har brugt roen og freden til en grundig evaluering af, hvad der gik galt i VK-regeringens tid, og hvad der kan gøres bedre, hvis de igen får flertal bag sig.

Tirsdag var en række nyslåede borgerlige oppositionspolitikere samlet til et debatmøde hos tænketanken Cepos om “Den borgerlige opposition i de kommende år”. Formålet var også at evaluere, hvad der var gået godt og skidt. Men selverkendelsen var ikke stor. Tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) fik spørgsmålet: Hvilken af VK-regeringens gerninger fortryder du mest?

“Jeg fortryder kun gymnasiereformen,” svarede han.

Hvad med det brudte skattestop? Hvad med de rekordhøje offentlige udgifter? Hvad med de to mio. danskere på offentlig forsørgelse? Og hvad med kulturkampens største nederlag: at danskerne ifølge adskillige holdningsundersøgelser er blevet mere og mere kollektivistiske. Det efterlader unægtelig indtrykket af en temmelig falmet blå succes.

Ved Cepos-mødet argumenterede professor Peter Kurrild-Klitgaard for, at ledende borgerlige politikere havde forsømt at overbevise danskerne om borgelig-liberale synspunkter. Han fremdrog en række citater fra ledende borgerlige politikere, f.eks. fra Claus Hjort Frederiksen (V).

“Vi arbejder ikke for at skabe andet end større lighed i det danske samfund,” sagde Hjort således i 2006.

Kritikken vakte stor irritation hos den tidligere finansminister, som beskyldte alle andre for at have svigtet. Borgerlige debattører, som ikke havde bakket tilstrækkeligt op. Erhvervsorganisationer, som havde været besværlige. Sågar Cepos’ cheføkonom Mads Lundby Hansen fik læst og påskrevet for ikke at have gjort nok.

Ret skal være ret. VK-regeringen udrettede heldigvis en hel del fornuftige ting. Loftet over kontanthjælp, der gjorde det mere attraktivt at arbejde. Det udvidede frie sygehusvalg, der skabte konkurrence i sundhedsvæsenet. Fradraget for sundhedsforsikringer, der opmuntrede til personligt ansvar. En lettere adgang for udenlandsk arbejdskraft. Og ikke mindst stramningen af efterlønsordningen – ganske vist sent i forløbet, men bedre sent end aldrig.

Imidlertid må V og K forholde sig til deres forsømmelser for at kunne komme videre. Man kunne ikke holde de offentlige udgifter i ro, men gjorde dem ligefrem til en dyd. Man tog ikke for alvor livtag med den offentlige sektor gennem udliciteringer og privatiseringer. Man formåede kun at lette marginalskatten på arbejde ved at finde på nye – til tider endnu mere tåbelige – skatter og afgifter. Man lod tusinder fortsætte ind på offentlig forsørgelse under en højkonjunktur. Og man tog først meget sent en rigtig kontant snak med Dansk Folkeparti om behovet for hårde reformer.

VK-regeringen blev advaret af uafhængige økonomer, af Cepos og af borgelige – i starten venligt stemte – kritikere. De blev brutalt pandet ned, indtil krisen meldte sig, og de økonomiske stramninger måtte være hårdere, end det ellers havde været nødvendigt.

Det positive er, at man relativt nemt kan undgå den slags fejltagelser under en ny borgerlig-liberal regering. Ikke mindst fordi DF har vist sig mere reformvenlig end tidligere.

Det lover ganske godt. Men kun hvis de borgelig-liberale kan tage sig sammen, når det gælder. De kan passende begynde nu.

Log ind og læs avisen her