Tilslutningen til euroen styrtdykker

Opdateret kl. 14.18 - Eurokrisen sender opbakningen til den fælleseuropæiske valuta ned på det laveste niveau nogensinde. Blot 29 pct. af danskerne ønsker at deltage i euroen, mens 65 pct. siger nej. Det er gældskrisen, der sender euro-modstanden i rekord, vurderer forsker.

Målingen er foretaget af Greens Analyseinstitut blandt 1239 danskere fra 3.-5. oktober, mens negative nyheder om den græske økonomi og de øvrige eurolandes kvaler med krisen tumlede ned om ørerne på danskerne.

”Den økonomiske udvikling og udviklingen af eurosamarbejdet betyder meget for, hvordan danskerne forholder sig til euroen. Men det eneste de hører om, er de kolossale problemer i Grækenland og de store uenigheder i eurokredsen,” siger EU-forsker Rebecca Adler-Nissen fra Københavns Universitet.

Hun tilføjer, at en omfattende undersøgelse af danskernes nej til euroen i 2000 har vist, at det især var euroens kurs over for dollaren, der fik mange danskere til at stemme nej.

”Det betyder meget for danskerne, hvordan euroen klarer sig,” siger hun.

Europaminister: Lang udsigt til afstemning

Mens SRSF-regeringen planlægger at sende rets- og forsvarsforbeholdet til afstemning i denne valgperiode, har det længere udsigter med euroen.

"Der er stor uro omkring euroen, så det er ikke overraskende, at der er stor folkelig skepsis. Derfor er det også fornuftigt, at regeringen ikke ønsker at sætte euroen til afstemning," siger Nicolai Wammen til Børsen.

Rekordlav tilslutning

Greens har målt opbakningen til euroen siden folkeafstemningen i 2000, da 53,2 pct. stemte nej og 46,8 stemte ja. Og aldrig nogensinde før har opbakningen til euroen været så lav som 29 pct.

Fra slutningen af 2001 frem til sommeren 2010 har der ellers været klart flertal for at Danmark skulle tilslutte sig euroen.

”Men samtidig ser vi et endnu tættere økonomisk samarbejde i EU. Og Danmark har også tilsluttet sig Europluspagten, som blandt andet betyder, at man i EU ser vores finanslov igennem og diskuterer reform af pensionssystemet. Så krisen betyder også et tættere økonomisk samarbejde i EU om områder, der tidligere har været meget kontroversielle,” siger Rebecca Adler-Nissen.