DF rækker hånden ud til Helle Thorning
Pia Kjærsgaard erklærer sig parat til at samarbejde med en S-ledet regeringen for at begrænse Enhedslistens og De Radikales indflydelse
Foto: Scanpix
Politik Af
Selv om Dansk Folkepartis formand, Pia Kjærsgaard, understreger, at hun ikke vil være med at ændre allerede indgåede aftaler - som tilbagetrækningsreformen - eller lægge stemmer til nye skatter og afgifter, så er det hendes "hensigt at være konstruktiv".

"Jeg tror ikke, danskerne har givet os 22 mandater for at vi skal sidde og surmule ovre i et hjørne, alt i mens Socialdemokraterne og SF kører landet i sænk økonomisk, Margrethe Vestager åbner grænserne for mere EU og flere udlændinge og Johanne Schmidt-Nielsen står og råber på Sovjetlignende nationalisering af alt fra banker til Mærsk," siger Pia Kjærsgaard i sin tale ved Dansk Folkepartis årsmøde i Herning.

"Jeg tror, danskerne har givet Dansk Folkeparti 22 mandater, for at vi skal bruge dem. Og det vil vi gøre," siger Dansk Folkepartis formand og fortsætter:

"Lur mig, om ikke Helle Thorning-Schmidt får brug for både os og Venstre. Snarere, end hun tror det!"

Pia Kjærsgaard henviser således til, at medmindre den socialdemokratiske formand med støtte fra SF og de Radikale vil lave al sin politik med Enhedslisten, så er hun nødt til at finde flertal hos enten Dansk Folkeparti eller Venstre. De Konservative mangler nemlig et enkelt mandat for at kunne levere de afgørende mandater.

Og lige netop Enhedslisten er "et dusin revolutionsromantikere, der støtter terrorisme, vold og et klasseløst kommunistisk samfund", som Dansk Folkepartis formand udtrykker det.

Ud over Enhedslisten må også De Konservative fremover regne med at få råt for usødet fra Pia Kjærsgaard.

Ifølge partiformanden er det nu tidligere regeringspartis flirten med De Radikale under valgkampen "i al sin gribende enkelthed" skyld i, at Lars Løkke Rasmussen (V) mistede statsministerposten.

/ritzau/

Er du på Messenger? Nu kan du følge Børsen på Facebook Messenger og få de vigtigste nyheder hver morgen på hverdage. Interesseret? Klik her og kom i gang.



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansk højttalertrio først i 20'erne brager ind på Forbes-liste: "Vi er bare tre almindelige fyre"

Darzalex-salg i USA til den svage side sidst på året: Aktien falder

Aktier: Netflix og Johnson & Johnson tager teten før åbningen i USA

Chefstrateg: Glem finansloven - USA's gældloft er aktiernes største fjende

Thomas Bernt: Snigende pessimisme om den globale økonomi

Trump i handelsangreb på Kina: Indfører told på solenergi

Analyse: Budget-boomerang rammer Trump i nakken om to uger

Torm-boss: Godt tilfreds med overskud i svært 2017

Sydbank om Davos: Trump kan udløse blodbad på aktiemarkedet