Politik Af
Den sandsynlige minister i den kommende Thorning-regering - den tidligere Aarhus-borgmester Nicolai Wammen (S) - fik et rigtigt godt valg i Østjylland med 32.119 personlige stemmer.

Det er langt flere end afdøde Svend Auken fik for fire år siden, og det er godt 1000 stemmer flere end den afgående energiminister Lykke Friis får ved dette valg. Hun får helt præcis 30.910 stemmer.

Nicolai Wammen gentager ved opgørelsen af stemmerne på rådhuset i Aarhus, at han vil være glad, hvis han bliver tilbudt en ministerpost i den nye regering.

Der er ellers ikke de store overraskelser ved mandatfordelingen i Østjyllands Storkreds.

Mest spektakulært er det, at Venstre-kvinden Fatma Øktem vinder et mandat for næsen af sin mand, Bünyamin Simsek, der også repræsenterer Venstre.

Desuden markerer De Radikale i Østjylland sig med landets yngste folketingsmedlem, den kun 20-årige Jeppe Mikkelsen.

Ud over Wammen får Socialdemokraterne indvalgt Henrik Dam Kristensen, Leif Lahn Jensen, Maja Panduro, Jens Joel, Kirsten Brosbøl samt Thomas Jensen.

De Radikale vinder hele tre mandater, og Morten Østergaard får følgeskab af de Liv Holm Andersen og Jeppe Mikkelsen.

Hos de konservative er der genvalg til Tom Behnke, og det samme er der for Per Clausen fra Enhedslisten.

Med tilbagegangen er der heller ikke de store udsving i SF. Det betyder genvalg til Jonas Dahl og Ejgil Andersen, idet Pernille Frahm ikke stiller op her længere.

I Dansk Folkeparti er der nyvalg til Mette Hjermind Dencker, og de to andre valgte er Kim Christiansen samt Hans Chr. Skibby.

Mange af Venstres valgte er også gamle kendinge. Listen på syv indeholder Lykke Friis, Karen Jespersen, Troels Lund Poulsen, Kim Andersen, Fatma Øktem, Micheal Aastrup Jensen, Anne Mette Winther Christiansen og Mads Rørvig.

/ritzau/

Få gode råd om karriere og ledelse. Bliv ven med Børsen på Linkedin



Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Boligejernes drømmelån rammer bedste kurs i tre år

Børsen mener: Trist valg - København lever i sin egen virkelighed

De Radikale er igen tungen på vægtskålen: Hvem bliver formand i Danske Regioner

Dramaer og borgmesterkup: Sådan har partierne klaret sig gennem natten

Kendt skuespiller og tv-vært valgt ind i Gentofte

Bøfhus-ejer i krise sælger ud af kostbar kunstsamling

Overblik over kommunernes nye borgmestre: 87 af 98 på plads - 22 er nye

Brøndby-direktør i dilemma: Mesterskabsdrømme eller spillersalg?

Jyske Bank: Genmab-nyheder viser stort kurs-potentiale