06-09-2011 11:37 Forlader et svagt land euroen, falder bruttonationalproduktet op til 50 pct. Det er dog det sidste investorerne skal bekymre sig om. For et land, der forlader eurozonen, risikerer politiske konsekvenser i form af borgerkrig og indførelsen af et mere autoritært politisk system.

Det skriver den schweiziske storbank UBS i en omfattende analyse af de økonomiske og politiske konsekvenser af et sammenbrud i euro-zonen.

UBS konkluderer, at euroen ikke i den nuværende form skal eksistere længere. UBS påpeger, at euroen med den nuværende struktur og de nuværende medlemslande ikke har nogen eksistensberettigelse for flere euro-lande, der har flere ulemper end fordele af medlemsskabet, hvilket er blevet tydeligt gennem de seneste års krise.

”Hvis euroen ikke virker, så skal enten den nuværende struktur ændres, eller også skal der ske ændringer i de lande, der er med i euroen. I stedet for at se på de muligheder, der er for at holde sammen på euro-zonen, ser vi på hvilke konsekvenser, der er forbundet med, at euro-zonen brydes ned i forhold til den nuværende struktur,” skriver UBS.

Langsomt men smertefuldt

Storbanken arbejder med to scenarier. Et basisscenarie og et risikoscenarie

I basisscenariet, som er det scenarie UBS hælder til, vil euro-zonen langsomt, men smertefuldt bevæge sig frem mod et tættere finanspolitisk samarbejde.

Det er helt i tråd med det, som tidligere formand for EU-kommissionen Romani Prodi sagde, dengang euroen blev indført.

"Jeg er sikker på, at euro-zonen vil forpligtige sig til at indføre et nyt sæt økonomiske instrumenter. Det er dog politisk umuligt at foreslå noget sådant lige nu. Men en dag vil der komme en krise, og nye økonomiske instrumenter vil blive vedtaget,” sagde Romani Prodi i december 2001.

UBS påpeger i deres analyse, at der i den nuværende EU-traktat ikke foreligger procedurer for at smide et land ud af euroen. Til gengæld kan et land selv vælge at forlade euroen, men UBS vurderer, at der er en meget lille sandsynlighed for at et land frivilligt forlader euroen.

Den schweiziske storbank mener, at der er en langt større sandsynlighed for, at euro-landene vil indføre en mere fælles finanspolitisk, der skal kompensere for de ubalancer, der findes i den nuværende struktur og som har kastet euro-zonen ud i en gigantisk livskrise.

To katastrofale scenarier

UBS mener, at konsekvenserne af et euro-sammenbrud i meget høj grad undervurderes, når et euro-sammenbrud diskuteres offentligt.

I risikoscenariet arbejdes der med to modeller, hvor den ene er mere katastrofal end den anden.

Svagt land forlader euroen

Forlader et svagt euroland land den fælles valuta er konsekvensen statsbankerot, virksomhedskonkurser, kollaps af det nationale banksystem og et kollaps i det pågældende lands internationale handel.

Det har ofte været nævnt at et svagt euroland der forlader euro-zonen kan devaluere den genintroducerede nationale valuta, men UBS vurderer, at en devaluering kun vil have en lille effekt.

UBS vurderer, at et svagt land der forlader euro-zonen, vil opleve et fald i bruttonationalproduktet på mellem 40 pct. til 50 pct. For den enkelte borger i det ramte land vil det svare til et indkomstfald på mellem 9500 euro og 11.500 euro. Det beløb falder til mellem 3000 euro og 4000 euro pr. person de følgende år.

Stærkt land forlader euroen

Vælger et stærkt land som Tyskland at trække sig ud af euro-zonen og genintroducere d-marken bliver konsekvenserne virksomhedslukninger, rekapitalisering af banksystemet og et nedbrud i den tyske handel med omverdenen.

Forlader Tyskland euroen, falder det tyske BNP mellem 20 pct. og 25 pct. det første år, og det kommer til at koste hver enkelt tysker et indtægtstab på mellem 60000 euro og 8000 euro det første år.

De følgende år falder indtægtstabet til mellem 3500 euro og 4500 euro pr. person.

De politiske konsekvenser

De økonomiske konsekvenser af et euro-nedbrud er dog sammenlignet med de politiske konsekvenser det sidste, investorerne skal bekymre sig om.

”En splittelse af euro-zonen får politiske konsekvenser,” skriver UBS.

Europas ”bløde” magt, der er blevet brugt internationalt vil formindskes, og tanken om et fælles Europa lider dødsstødet.

Endvidere påpeger UBS, at i mange af de tilfælde, hvor en valutaunion er brudt sammen, så er der efterfølgende blevet indført mere autoritære politiske systemer eller også har militæret overtaget magten ligesom, der er en risiko for borgerkrig.

Borgerkrig eller autoritært styre

Tidligere erfaringer med et sammenbrud i en valutaunion peger på en af to løsninger:

Enten er der kommet et mere repressivt og autoritært politisk system som et svar på social uro, eller også har finder den sociale uro politisk ståsted i en allerede eksisterende konflikt i samfundet, hvilket i givet fald kan udløse en borgerkrig.

Dette er ikke faste konklusioner, men det skal ses som en understregning af, at et sammenbrud i en valutaunion er en meget alvorlig ting, skriver UBS.