Politik

Erhvervsliv booster Løkkes valgmaskine
Det er ifølge Hans Engell ganske naturligt, at blandt andet Mærsk bidrager til de borgerlige partiers valgkamp.
Foto : Scanpix

Erhvervsliv booster Løkkes valgmaskine

Relateret indhold

Valgkampen er i gang

Se billedserie

Afstemning

Hvem stemmer du på ved valget 15. september?

Borsen.dk


27-08-2011 11:29 Erhvervslivets donationer til politikerne vokser, i takt med at det bliver dyrere og dyrere for de politiske partier at føre valgkamp. De borgerlige partier er i dag langt rigere end S og SF.  

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) havde knapt skudt valgkamp i gang, før annoncer fra de politiske partier oversvømmede både gader, aviser og internettet.

Kampagnerne vokser, og det samme gør partiernes udgifter til dem. Heldigvis for især politikerne i blå blok er viljen til at donere større eller mindre beløb til politik også vokset.

"Der er ingen tvivl om, at der er sket en betydelig ændring over de sidste 20 år," siger Hans Engell, kommentator og tidligere formand for De Konservative og justitsminister, til Børsen.

Færre penge fra forbund

At putte penge i de borgerlige partier er en tradition inden for erhvervslivet, ligesom fagbevægelsen bidrager til venstrefløjen.

Men hvor de borgelige partier tidligere havde et relativt spinkelt økonomisk grundlag sammenlignet fagbevægelsens millioner, er der nu sket et skifte, forklarer Engell.

"I dag yder fagbevægelsen ikke lige så mange penge, men meget man-power som støtte til S og SF. Og erhvervslivets donationer til de borgerlige partier er langt større."

Børsen kan i dag berette, at landets banker igennem en forening i Finansrådet bidrager til Venstre, De Konservative og Dansk Folkepartis valgkampagner.

Læs: Banker samler ind til Løkke

Uden for indflydelse

Selvom erhvervslivets organisationer putter rigtig mange penge i de borgerlige partier, får de ikke politisk indflydelse, mener Hans Engell.

"Det letter selvfølgelig adgangen til at blive hørt, men organisationerne kan ikke købe sig til en bestemt indflydelse. Jeg kender ingen politiske partier, der lægger sig på maven," lyder det fra den tidligere K-formand.

De større beløb skyldes snarere, at det bliver stadigt dyrere at føre valgkampe. Der er stadig flere medieplatforme, der skal aktiveres i kampen om vælgerne.

"Samtidig er kun 4 pct. af vælgerne i dag medlem af et parti, så man får slet ikke de samme beløb i medlemskontingenter," påpeger Engell.

Staten støtter mest


Partiernes største sponsor er stadig den danske statskasse, og tilskuddene til partier og folketingsgrupper herfra "bliver til årlige millionbeløb", mener Hans Engell.

De danske valgkampagner kan udgiftsmæssigt ikke hamle op med hverken amerikansk, tysk, engelsk eller fransk politik.

"Sammenlignet er de danske partier stadig økonomiske dværge. Mange ville blive overraskede over, hvor små beløb store koncerner som A.P. Møller-Mærsk bidrager med til partierne. Det er tusinder ikke millioner af kroner, vi taler om," siger Hans Engell.
borsen statistik bnt
*****||*****Erhvervsliv booster Løkkes valgmaskine*****||*****Erhvervslivets donationer til politikerne vokser, i takt med at det bliver dyrere og dyrere for de politiske partier at føre valgkamp. De borgerlige partier er i dag langt rigere end S og SF.  *****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement