Politik

Helle T: Regeringen har brug for S-SF
Foto : Scanpix

Helle T: Regeringen har brug for S-SF

22-08-2011 14:26 VK-regeringen kan kun få flertal for forslaget om at gøre det  billigere at handle en bolig sammen med Socialdemokraterne og SF, mener S-formand Helle Thorning-Schmidt.

"Det ser ikke ud til at Dansk Folkeparti vil være med og det er endnu en grund til, at regeringen bør tale med os om forslaget," sagde Helle Thorning-Schmidt, da hun i dag talte til en vækstkonference arrangeret af DI og CO-industri.

S-formanden langer hårdt ud efter regeringen for ikke at ville samarbejde bredt i Folketinget.

"Det en god ting, når VK og S-SF er enige om, at vi skal hjælpe boligmarkedet i gang. Men det er en dårlig ting, når de ikke vil samarbejde med os," siger Helle Thorning-Schmidt,

Også enighed om investeringer


Oppositionens leder tilføjer, at hun også regner med, at VK-regeringen og S-SF vil kunne mødes om at fremrykke offentlige investeringer. For når statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i morgen fremlægger vækstpakke, forventer hun, at det instrument også er med i pakken.

"Men jeg forventer ikke, at regeringen vil være ambitiøs nok," tilføjer Helle Thorning-Schmidt.

VK skyld i recession

Hun mener, at VK-regeringens politik er hovedårsagen til, at Danmark er i recession. For ifølge Helle Thorning-Schmidt har VK-regeringen foretaget tre graverende fejl.

For det først gav regeringen skattelettelser i 2008, som var med til at overophede økonomien. For det andet valgte regeringen de forkerte redskaber til at sætte gang i økonomien i 2009.

"Man brugte den sløveste kniv i skuffen til at sætte gang i økonomien, nemlig skattelettelser og udbetaling af SP-opsparing," siger hun.

Og den tredje fejl, ifølge Thorning, var Genopretningspakken i 2010, der gennemfører besparelser for 24 mia. kr. fra 2010-2013.

"Med genopretningspakken kvalte man den sidste rest af et spirrende opsving," mener Helle Thorning-Schmidt.
borsen statistik bnt
*****||*****Helle T: Regeringen har brug for S-SF *****||*****VK-regeringen kan kun få flertal for forslaget om at gøre det  billigere at handle en bolig sammen med Socialdemokraterne og SF, mener S-formand Helle Thorning-Schmidt.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement