Politik
1 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenNy Teaparty-dronning kan blive Obamas udfordrer
Relateret indhold
Borsen.dk
Michele Bachmann fik ved prøvevalget 4823 stemmer, hvilket svarer til næsten 28,5 procent af de i alt 16.892 afgivne stemmer i denne tidlige test for Republikanerne.
Sejren til Michele Bachmann ved prøvevalget forud for den republikanske udvælgelsesproces gør hende til en af favoritterne til at stille op mod præsident Barack Obama, når der er præsidentvalg den 6. november.
Bachmann, der har været medlem af Kongressen i Washington siden 2006, er et forbillede i den konservative Teaparty-bevægelse, der ønsker lavere skatter og at minimere statens indflydelse mest muligt, ligesom balance på det statslige budget står øverst på dagsordenen sammen med en afskaffelse af Obamas sundhedsreform, der blev vedtaget i marts 2010.
Se ABC News´ interview med Michelle Bachmann efter sejren i Iowa
Michelle Bachmann - Wikipedia
Stærk modkandidat
Republikanerne skal finde deres præsidentkandidat ved primærvalg, der starter i februar næste år.
Primærvalgene afholdes i hver enkelt delstat og Iowa og New Hampshire er de første delstater, der skal udpege en republikansk præsidentkandidat. De to delstater anses derfor for at være meget vigtige for den enkelte kandidat.
Den 6. marts er den såkaldte ”supertirsdag” med primærvalg i 14 delstater.
Hvem der bliver Republikanernes præsidentkandidat besluttes næste sommer ved Republikanernes partikonvent.
Samtidig med, at Michelle Bachmann trak sig sejrrigt ud af prøvevalget, meddelte guvernør i Texas, Rick Perry, at han stiller op som præsidentkandidat.
De vigtigste republikanske præsidentkandidater
Her er en liste over de mest sandsynlige republikanske præsidentkandidater.
Mitt Romney: Født 12. marts 1947 i Detroit i USA. Guvernør for delstaten Massachusetts fra 2002 til 4. januar 2007. Mens han var guvernør i Massachusetts, fik han indført obligatorisk sundhedsforsikring for alle.
Dette var den første stat i USA som indførte en sådan ordning. Han står stærkt og har indsamlet 18,5 mio. dollar til sin kampagne, hvilket er langt mere end nogen af hans republikanske modstandere.
Michelle Bachmann: Født april 1956 og er medlem af Kongressen, hvor hun repræsenterer Minnesota. Hun har gennem det seneste år tiltrukket sig stadig større opmærksomhed og står politisk for mindre stat og færre skatter. Af hendes hjemmeside fremgår det, at hun har fem topprioriteringer:
- Genoprette økonomien og skabe millioner nye arbejdspladser.
- Tilbagerulle Obamas sundhedsreform, der er i strid med den amerikanske forfatning.
- Skære dybt i det amerikanske budget og nedbringe USA’s gæld.
- Styrke familien og forsvare ægteskabet.
- Genoprette USA’s respekt i udlandet, så USA igen er den lysende stjerne.
Rick Perry: Født 4. marts 1950 i Paint Creek i Texas, USA. Han er guvernør i delstaten Texas. Han var tidligere viceguvernør i Texas fra 1999 - 2000. Han blev indsat i december 2000, da daværende guvernør, George W. Bush, blev valgt som præsident.
Meddelte sent lørdag, at han opstiller som præsidentkandidat, og hans navn var derfor ikke i spil ved prøvevalget i Iowa. Han var en af de første Republikanere, der støttede Teaparty-bevægelsen og appellerer til begge fløje i det republikanske parti.
Sarah Louise Palin: Født 11. februar 1964. Alaskas guvernør fra 2006 til 2009 og det Republikanske Partis vicepræsidentkandidat ved det amerikanske præsidentvalg 2008. Palin er også ansat på Fox News.
I november 2006 blev hun valgt til Alaskas guvernør som den yngste hidtil og første kvinde. Hun er en mulig kandidat ved det amerikanske præsidentvalg, men har endnu ikke meldt sig endeligt på banen.
Ron Paul: Født 20. august 1935 i Pennsylvania, USA. Anses som værende Teaparty-bevægelsens åndelige gudfader med stærke meninger, der ikke er populære blandt offentligt ansatte. Fik næstflest stemmer ved prøvevalget i Iowa.
Ron Paul stemte i sin tid imod Irak-krigen og har siden han begyndte sin politiske karriere aldrig stemt for forslag, der bruger offentlige midler. Ron Paul bliver beskrevet som en traditionel konservativ republikaner, der støtter de principper, der står i Uafhængighedserklæringen.
Derudover er der en række andre kandidater. Newt Gingrich, Rick Santorum, Herman Cain og Jon Hustman.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste politik nyheder
- 26-05-2012
-
10:28
-
10:09
-
09:42
-
09:08
-
08:30
-
08:28
-
08:16
- 25-05-2012
-
21:29
-
20:35
-
16:22
