Politik

Osama blev fældet af et telefonopkald
Obama følger aktionen mod Osama bin Laden
Foto : Scanpix

Osama blev fældet af et telefonopkald

03-05-2011 16:42 Terrorlederen Osama bin Laden gjorde alt for slette sine elektroniske spor, men i sidste ende blev verdens mest eftersøgte terrorist fældet af en enkelt telefonopringning.

Da en af Osamas mest betroede medarbejdere tog telefonen sidste år ledte han uforvarende de amerikanske efterretningstjenester på sporet af Osama bin Laden, der i mange år havde undgået sine  forfølgere fra de amerikanske efterretningstjenester.

Det skriver det amerikanske nyhedsbureau Associated Press (AP), der har sammenfattet, hvordan USA kom på sporet af Osama bin Laden.

En amerikansk embedsmand sagde mandag til Associated Press, at det pågældende telefonopkald afsluttede en årelang jagt på Osama bin Ladens kurer, og at telefonopkaldet til kureren var den direkte grund til, at en eliteenhed inden for Navy SEALs søndag kunne slå til mod en villa i den pakistanske by Abbottabad, hvor soldaterne efter en 40 minutter lang ildkamp dræbte Osama bin Laden.

Kurersystem var Osamas svaghed

Den dødelige udgang på menneskejagten var kulminationen på flere års intensiv efterretningsarbejde, hvor et specialteam inden for CIA, var bevidste om, at Osamas største svaghed var hans system af kurerer, der blev brugt til at kommunikere hans budskaber ud med.

Osama var for paranoid til at stole på sine nærmeste allierede, men Osama var med livet som indsats tvunget til at stole på sine kurerer, skriver AP. Skulle man på sporet af Osama skule det ske gennem Osamas kurer.

USA er blevet stærkt kritiseret for hemmelige fængsler i Europa, men det var netop fra et hemmeligt CIA fængsel i Østeuropa, at CIA ifølge AP fik de afgørende oplysninger, der var med ti la tføre til terrolederen.

Khalid Sheik Mohammed der var nummer tre i Al-Qaeda var blevet taget til fange i marts 2003 ,og under afhøringer gav han øgenavnene på op til flere af bin Ladens kurerer, siger fire tidligere efterretningsfolk til AP.

Et af de fire kurernavne blev specielt interessant, da Abu Faraj al-Libi, en af Osamas nærmeste kampfæller, blev fanget i 2007 i Pakistan. Pågribelsen af al-Libi blev af USA’s tidligere præsident George W. Bush karakteriseret som “en afgørende sejr” i kampen mod terrorismen.

Order kunne kun stamme fra Osama bin Laden


Abu Faraj al-Libi fortalte under afhøringer, at han var beordret til at overtage posten som al-Qaedas operationelle leder efter Khalid Sheik Mohammed, og at han havde fået ordrerne gennem en kurer.

CIA var sikre på, at den type udnævnelser og ordrer kun kunne stamme fra bin Laden, og hvis de kunne finde kureren, der havde overbragt ordren til al-Libi kunne de finde bin Laden.

At de oplysninger, der førte til drabet på bin Laden tilsyneladende stammer fra CIA’s hemmelige fængsler, og ulovlige og dybt kritiserede hemmelige fængsler, er ifølge nogle efterretningsfolk med til at retfærdiggøre brugen af ulovlige afhøringsmetoder, skriver AP.

”Vi har fået mange slag for vores metoder, men det er disse tiltag der har ført til den store dag, " siger Marty Martin, der er pensioneret CIA officer, der i årevis har ført an i jagten efter bin Laden.

Tortur

Khalid Sheik Mohammed blev udsat for massiv tortur med simulerede drukninger, og  Khalid Sheik Mohammed blev ifølge en rapport fra CIA selv, udsat for water-boarding 183 gange den første måned af sin tilbageholdelse.

Herefter blev han holdt isolationsfængslet i tre et halvt år på hemmelige steder, inden han blev overført til Guantánamo. Angiveligt blev Khalid Sheik Mohammed ikke knækket af torturen, men afslørede navnene på kurererne senere under almindelige afhøringer, siger embedsmænd.

George W. Bush erkender i bogen 'Decision Points' at han har godkendt brug af tortur under afhøringer af terrormistænkte i CIA's varetægt, hvor 'forbedrede forhørsteknikker', inkluderede de meget omtalte 'water-boarding', som giver offeret følelsen af at drukne.

Bush har i forbindelse med brugen af de 'forbedrede forhørsteknikker', omtalt Khalid Sheik Mohammed, der er mistænkt for at være en af hovedpersonerne bag terrorangrebene 11. september 2001.

”Ja, vi brugte water-boarding mod Khalid Sheikh Mohammed. Jeg ville gøre det igen for at redde menneskeliv,” sagde Bush forleden i en tale ifølge nyhedsbureauet AP, som Ritzau herhjemme citerede.

Gennembrud i august 2010

For menneskejægerne i den amerikanske efterretningstjeneste tog det mange år, før man kunen bruge oplysninger til noget og før man fik fat i det rigtige navn på den kurer som Osama bin Laden benyttede sig af, og da de endelig fik identificeret ham vidste de ikke, hvor han opholdt sig.

Gennembruddet kom i midten af sidste år, hvor kureren havde en telefonsamtale med en person som allerede var under overvågning  af CIA, siger en anonym amerikansk embedsmand.

Kurereren blev gennem telefonsamtalen lokaliseret og sat under konstant overvågning og i august 2010, føret kureren CIA til et bygningskompleks i det nordvestlige Pakistan i byen Abbottabad, hvor al-Libi engang havde levet.

De mure der omkransede komplekset var op til seks meter høje og på toppen var der fastgjort pigtråd. Efterretningsfolkene havde kendt til bygningen gennem flere år, men de havde hele tiden antaget at bin Laden ville omgive sig med en hær af livvagter, og ved bygningen i Abbottabad var der ingen patruljerende vagter.

Hus til en højtstående person


Huset blev bygget for seks år siden i udkanten af byen, men det er uvist hvor længe Osama bin Laden har boet der.

Ifølge The New York Times blev huset fotograferet fra satellit, og i september konkluderede CIA, at der ikke var tale om et ordinært hus, men et hus der var bygget til at skjule en højtstående person.

100 procent sikre kunne CIA dog ikke være for bin Laden rejste ikke ud fra huset og det var umuligt at komme ind da to man først skulle gennem to store sikkerhedsporte.

På trods af den store usikkerhed blev efterretningsfolkene overbevist om, at bygningen skjulte en højtstående person, og at de stod med den bedste chance nogensinde for at fange Laden.

Obama ville være sikker på at Osama var død

I midten af februar var man så sikre på, at der målet var af høj værdi, og præsident Barack Obama besluttede, at man skulle gå i aktion.

Osamas tilflugtssted lå i et byområde og det begrænsede Obamas muligheder.

Flere rådgivere havde anbefalet en bombning af huset, men Obama valgte ifølge John Brennan, sikkerhedsrådgiver for Obama en operation med specialstyrker i stedet for en bombning af huset hvor Osama bin Laden opholdt sig.

Trods flere rådgivers advarsler valgte Obama den risikofyldte strategi, fordi han ville have bevis for, at Osama bin Laden var død. Terrorekspert og sikkerhedsrådgiver John Brennan kalder Obamas beslutning for en af 'de modigste' i nyere historie.

”Han ville have solide beviser for, at bin Laden var død. Det var meget risikabelt. Meget kunne være gået galt,” sagde John Brennan på et pressemøde mandag i Det Hvide Hus.
borsen statistik bnt
*****||*****Osama blev fældet af et telefonopkald*****||*****Terrorlederen Osama bin Laden gjorde alt for slette sine elektroniske spor, men i sidste ende blev verdens mest eftersøgte terrorist fældet af en enkelt telefonopringning.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement