DF kræver grænsebomme for efterløn
Foto: Colourbox
Grænsekontrol bliver Dansk Folkepartis hovedkrav i forhandlingerne om regeringens økonomiske 2020-plan.

Kontrollen ved de danske grænser skal genindføres som for 10 år siden, hvis Dansk Folkeparti skal gå med til en stor økonomisk aftale, der forringer efterlønnen, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.

"Det er meget vanskeligt at forestille sig en aftale, hvor vi ikke får gennemført fast kontrol ved vores grænser," siger DF's chefforhandler, gruppeformand Kristian Thulesen Dahl til Jyllands-Posten.

Dansk Folkepartis krav er, at grænsekontrollen bliver, som før Danmark i 2001 gik ind i Schengen-samarbejdet. Det ønske har partiet fremført mange gange, men nu er det så tæt på et ultimativt krav, som man kan komme. Uden at bruge ordet.

"Det er et meget, meget vigtigt krav for os. Vi formulerer af princip ikke ultimative krav, men vi synes, at det er helt på sin plads, at vi skal kunne se, at vi får noget ud af det, hvis regeringen vil have os til at støtte en økonomisk plan helt frem til 2020," siger Thulesen Dahl.

"Vi siger så åbent, at vores medgørlighed på et område er afhængig af, om vi føler os imødekommet på de områder, der er vigtige for Dansk Folkeparti," siger han.

Regeringspartierne vil ikke forholde sig til kravet.


Vil du blive klogere på strategi og ledelse? Børsen Executive Club er tilbage, og giver dig inspiration og konkrete værktøjer. Interesseret? Klik her, og læs mere

Andre læser dette lige nu


Børsen anbefaler



Forsiden lige nu


Dansker jagter partnere til stabil kryptomønt

Mens du sov: Trump kalder EU en fjende af USA

Aktier: Generelle kursfald i Asien og lukket i Japan på grund af helligdag

Det skal du vide om aktiemarkedet mandag

Det sker i dag: Showdown mellem Donald Trump og Vladimir Putin

Geranium mister kok - ramt af udlændingeregler: "Jeg tror ikke vi nødvendigvis havde haft vores stjerner uden den udenlandske arbejdskraft"

Ratingkæmpe: Hvidvaskskandale er regnet ind i vurdering af Danske Bank

Ekspert: Trumps møde med Putin kan signalere ny verdensorden

B&O-topchef om haltende salg: "Ikke alle kvartaler er ens"