"Demokratisk revolution" åbner for irsk pres på EU

28-02-2011 08:04 Enda Kenny, der er er leder af det konservative parti i Irland, vil hurtigst muligt danne en ny regering og drage til Bruxelles for at få genforhandlet betingelserne i EU’s hjælpepakke.

Kenny vandt i weekenden en jordskredssejr i et valg, som han selv karakteriserer som en ”demokratisk revolution.”

Da 154 af de 166 pladser i det irske parlament var talt op, havde Fine Gael sikret sig 70 pladser, Labour 36 pladser, det tidligere regeringsparti Fianna Fail havde 18 pladser, Sinn Fein 13 pladser og uafhængige kandidater 17 pladser.

Merkel sidder på Kenny

Kenny vil nu forsøge at danne regering med Labour eller uafhængige politikere inden den 9. marts.

Den 59-årige Enda Kenny flyver den 4. marts til Finlands hovedstad Helsinki for at mødes med andre konservative regeringsledere i forummet European People's Party (EPP). Det er et europæisk politisk parti, der består af konservative og kristendemokratiske partier fra EU's medlemslande.

Ved mødet i Helsinki deltager den tyske kansler Angela Merkel, og skal Kenny på nogen måde gøre sig noget håb om at få genforhandlet lånepakkens betingelser, skal han først og fremmest have overtalt Merkel til, at det er en god ide.

Valgflæsk

Jens Søndergaard, seniorøkonom ved den internationale investeringsbank Nomura i London vurderer, at Irland godt kan glemme enhver tanke om at få genforhandlet hjælpepakkens betingelser.

”Det er rent valgflæsk fra oppositionens side, og der kommer ikke noget ud af det, for irerne har ikke nogen forhandlingsstyrke. De ligger på knæ, og de er afhængige af finansmarkederne, der puster dem i nakken,” siger Jens Søndergaard.

Kenny vil blandt andet genforhandle de internationale nødlån med henblik på at sænke renten på de nuværende 5,8 pct. og fjerne senior obligationsindehavernes beskyttelse. Endelig vil Fine Gael sætte farten op på nedskæringerne for at få budgetunderskuddet bragt ned.

Enorme udfordringer

Enda Kenny har med weekendens valg vundet en jordskredssejr, men det ændrer intet ved, at han og en ny regering står med en stribe enorme udfordringer, hvor den første opgave er at få det irske statsbudget til at hænge sammen.

Dertil kommer, at væksten i 2011 ventes at lande i 1,4 pct., underskuddet på statsbudgettet ventes at blive op imod 9,5 pct., ledigheden er på 15 pct., og at Irlands gæld vil stige til ca. 150 pct. af bruttonationalproduktet (BNP) i 2015.