Egypten efter Mubarak

11-02-2011 19:29 Mubaraks afgang i dag løser langt fra alle problemer i Egypten – det folkerigeste land i den arabiske del af verden. De nye ledere skal sætte skub i væksten, så der bliver en fremtid for landets voksende gruppe unge - og ofte frustrerede - mennesker.

I løbet af Mubaraks 30-årige regeringsperiode lykkedes det at mere end firedoble BNP pr. indbygger, så det i 2009 ramte 6000 dollar. Det er under niveauet for Namibia og Gabon, eksempelvis.

Men landet er stadig plaget af massiv fattigdom og udbredt arbejdsløshed. Især sidstnævnte fungerer som en tikkende bombe under Egypten, og befolkningsudviklingen betyder, at der i fremtiden vil komme endnu flere egyptere i den arbejdsmodne alder.

Masser af unge uden job

Siden finanskrisen har Mubaraks styre haft vanskeligt ved at finde tilbage til det nødvendige vækstgear, der kan sikre, at der skabes de nødvendige arbejdspladser.

Beregningen lyder ifølge Bloomberg, at der skal vækstes mindst 7 pct. årligt, hvis stigningen skal kunne følge befolkningstilvæksten. Det er mislykkedes de seneste år.

Mubarak selv bebrejdede i vid udstrækning netop det stigende befolkningstal og økonomisk inkompetence hos tidligere regeringer for de fattigdomsproblemer, der har mærket Egypten i mange år.

Udryddede politisk modstand

Igennem næsten hele sin regeringstid lænede Mubarak og Egypten sig 100 pct. op ad USA, der blev landets vigtigste allierede i Vesten. Den militære støtte fra USA til Egypten er de seneste år løbet op i 1,3 mia. dollar om året. Desuden har amerikanerne støttet med bistand for 250 mio. dollar årligt.

Spørgsmålet er, hvordan amerikanerne vil tage imod det, der bliver Egyptens nye regering. Og hvordan et kommende valg vil fordele magten hos oppositionen til Mubarak, der både tæller religiøse og ikke-religiøse aktører.

Historisk set har Mubaraks argeste kritikere været den islamiske gruppe Det Muslimske Broderskab. I takt med stigende utilfredshed med korruption og økonomisk ulighed kaprede organisationen støtte blandt store dele af den egyptiske befolkning, og Mubarak var ikke sen til at slå ned på Broderskabet.

Det kulminerede med, at han i 2007 forbød religiøst orienterede partier og dermed lukkede døren for modstand ved kommende valg, hvor netop Det Muslimske Broderskab var de eneste, der historisk set havde vist sig at kunne yde ham modstand. Mubarak forbød ligeledes uafhængige kandidater at stille op til præsidentvalg.