26-01-2011 06:46 Antallet af efterlønnere er faldet voldsomt de seneste år, og i 2020 vil der kun være 65.000-90.000 danskere på efterløn viser en prognose, som LO har lavet på baggrund af tal fra Pensionsstyrelsen. Det skriver Dagbladet Information.

Ifølge regeringen vil den nye tilbagetrækningsreform ellers betyde omkring 100.000 færre på efterløn og folkepension i 2020, endnu inden efterlønnen er fuldt afskaffet. Dermed overdriver regeringen markant det antal milliarder, man kan spare på at afskaffe efterlønnen, mener LO-formand Harald Børsting.

Forvrænget fremstilling

"Det er en forvrænget fremstilling af fakta, der fremstiller afskaffelse af efterlønnen som en livseliksir, der kan redde alle. Men en stor del af den besparelse kommer automatisk, fordi folk blive længere på arbejdsmarkedet af sig selv," siger Harald Børsting til Information.

Prognosen bakkes op af A-kassernes Samvirke, der på baggrund af antallet af bidragsydere til efterlønsordningen, også er nået frem til, at regeringen overdriver antallet af fremtidige efterlønnere.

Vi kan jo tælle, hvor mange der rent faktisk betaler til ordningen. Men det virker, som om regeringen har pustet problemet op for at vise, at de er mere ansvarlige," siger Verner Sand Kirk, der er direktør for A-kassernes Samvirke.

Afskaffelse vil give mindre besparelser

På gårsdagens pressemøde forklarede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at man vil spare statskassen 18 milliarder kroner allerede i 2020, men ifølge LO's prognose, vil udgifterne til efterløn højest være 10-14 milliarder kroner på det tidspunkt.

Årsagen er dels, at der er færre, der indbetaler til efterlønsordningen, dels at færre og færre vælger at bruge ordningen, selv om de kan. For fire år siden valgte 64 pct. af dem, der har betalt til ordningen, at gå på efterløn. Sidste år var tallet faldet til 51 pct., selv om der i mellemtiden har været finanskrise og høj ledighed. Derfor må man forvente, at den tendens fortsætter, siger Verner Sand Kirk.

"Der er en stadig større andel af dem, der betaler til efterlønnen, der gør det som en slags forsikring for at kunne trække sig tidligere tilbage, hvis de skulle få brug for det. Derfor har vi set et fald i antallet af efterlønnere, der sker af sig selv," siger han.

En anden årsag er, at de ufaglærtes og de faglærtes arbejdsmarkedspensioner stiger så meget de kommende år, så det ikke kan betale sig for dem at gå på efterløn, forklarer Verner Sand Kirk.Udviklingen i den såkaldte udnyttelsesgrad er netop årsagen til det store spænd i LO's analyse. Hvis udnyttelsesgraden stadig er 51 pct. i 2020, vil 90.000 være på efterløn. Hvis udviklingen derimod fortsætter i samme takt som hidtil, vil antallet være 65.000 efterlønnere.

Det var i går ikke muligt at få forklaringen bag regeringens regnestykke på antallet af efterlønnere. Men i regeringens 2015-plan regnede Finansministeriet med, at udnyttelsesgraden ville stige, ikke falde, påpeger cheføkonom i AE-rådet, Martin MadsenØkonomiprofessor Michael Svarer fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet sad i regeringens Arbejdsmarkedskommission, der på baggrund af tal fra Finansministeriet anslog, at afskaffelsen af efterlønnen ville kunne få omkring 100.000 flere i beskæftigelse. Han vil ikke vurdere, om LO's beregninger er mere realistiske end regeringens, men han medgiver, at 18 milliarder kroner er et alt for skråsikkert bud.

"Det er en relevant anke, for selvfølgelig er der tale om et skøn. Jeg ved ikke, om det er, fordi der er tradition for i centraladministrationen at påpege en præcis effekt, selv om der i virkeligheden er et hav af usikkerhedsmomenter," siger Michael Svarer.

Kilde: Information