Pleasure

Politik Af
Ny måling giver Lene Espersens parti blot 4,5 pct. af stemmerne – den laveste tilslutning i næsten 100 år. De Konservative nedsmelter, vurderer politiske eksperter.

De Konservative med Lene Espersen ved roret er på randen af et vælgermæssigt kollaps med den største nedtur i næsten 100 år. Og det på trods af at De Konservative har fået deres mærkesag, en afskaffelse af efterlønnen, øverst op på regeringens dagsorden. Det skriver dagbladet Børsen.

En ny Greens-måling foretaget for Børsen giver blot De Konservative 4,5 pct. af stemmerne med kun få måneder til næste valg, og partiet har ikke høstet et ringere valgresultat siden 1913.

"Det er en nedsmeltning, og det er, som om der ikke er nogen bund. Hvis det her viser sig at være niveauet, så er det en historisk krise for partiet. For der er ikke samme umiddelbare forklaring som i 1990’erne, hvor man bekæmpede hinanden internt, mens en måbende befolkning så på," siger politisk kommentator Niels Krause-Kjær, der selv har været pressechef for De Konservative i 1990’erne.

Skæbnesvanger måling

Når vælgertilslutningen kommer under 5 pct., bimler alarmklokkerne i partiet endnu højere, understreger Niels Krause-Kjær, og samme melding kommer fra partiets tidligere formand, Hans Engell, der nu er politisk kommentator.

"Det er en skæbnesvanger måling for De Konservative, for de har aldrig før ligget under 5 pct. Det er et katastrofesignal af de helt store og må give anledning til intern debat, både om den politiske kurs og om et lederskifte," siger Hans Engell.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis
Følg Børsen eller Del artikel
     



 

Deltag i debatten

Retningslinjer for debat

π