28-12-2010 08:26 En række eurolande, både store og små, fattige og rige, er angiveligt ved at planlægge en ny stabilitetsfond, der kan sikre euroen, men det sker i al hemmelighed og under stor uvished om, hvorvidt Tyskland bakker op om tanken eller ej.

Fonden skal efter planen arbejde helt selvstændigt som en parallel til Den Europæiske Centralbank, og den har allerede fået et navn, nemlig »Den europæiske Stabilitets-, Vækst og Investeringsfond«.

Det er hensigten, at fonden skal operere som et helt uafhængigt investeringsinstrument, og en debat om dens oprettelse er allerede programsat til det kommende finansministermøde i januar.

Planerne blev offentliggjort af Süddeutsche Zeitung lillejuleaften, og siden har det tyske finansministerium indrømmet, at det har været med til at udarbejde planen, men det har også tilføjet, at ordlyden ikke nødvendigvis afspejler den tyske regerings holdning.

"Det er ikke det spor, vi følger," hedder det i en official kommentar.

De øvrige lande, der står bag planen, er bl.a. Finland, Holland og Irland.

Minder om fond

Grundlæggende minder strukturen i den nye europæiske krisefond meget om juraen bag Den Internationale Valutafond, for det er hensigten, at den nye fond ikke bare skal komme nødstedte eurolande til hjælp med penge, men at den også skal kunne stille krav til kriselandenes økonomiske politik, akkurat ligesom IMF kan gøre det.

En anden af tankerne bag den europæiske fond er, at de kriselande, der modtager økonomisk hjælp, til gengæld skal deponere guldreserver eller aktier i deres statsejede virksomheder som sikkerhed for lånene.

Selvom regeringen i Berlin lægger afstand til ordlyden af planen, så synes Tyskland alligevel at være tilhænger af den generelle tanke bag den. Süddeutsche Zeitung har således set en kopi af planen, og heri hedder det bl.a., at "Berlin har en national interesse i, at euroen og alle dens medlemmer overlever".

Ifølge Der Spiegel passer forvirringen omkring planen kun alt for godt ind i den hidtidige uenighed om, hvordan euroen i givet fald skal reddes.

Investorer stadig nervøse

Det seneste topmøde var således ude af stand til at berolige investorerne, og det på trods af at det førte til godkendelsen af en ny traktatændring, således at den såkaldte permanente redningsmekanisme kan blive iværksat i 2013.

På det tidspunkt udløber den hidtidige hjælpeordning, der blev lanceret i kølvandet på den græske krise, og som rummer en samlet støttefond på 750 mia. euro (5604 mia. kr.).

Siden har krisen spredt sig til Irland, og mange frygter, at Portugal og Spanien skal blive de næste stationer på vejen, men det forsøger økonomikommissær Olli Rehn at undgå ved at bagatellisere risikoen.

Over for dagbladet Helsingin Sanomat i sit hjemland Finland siger han således, at »investorerne er overdrevent pessimistiske«, og at »Spaniens og Portugals evne til at håndtere statsgælden er meget bedre, end markedet er klar over«.

Ibererne har da angiveligt heller ikke formået at skræmme de kinesiske investorer væk, for ifølge det portugisiske dagblad Jornal de Negócios vil Kina købe portugisiske statsobligationer for 4-5 mia. euro (30-37 mia. kr.)