Politik

Dr. Doom: Katastrofe indtræffer på tirsdag

30-10-2010 11:39 Manden, der forudså finanskrisen, spår, at det amerikanske midtvejsvalg på tirsdag indvarsler en langstrakt periode med nulvækst i USA.

Økonomiprofessor Nouriel Poubini, der i folkemunde kaldes Dr. Doom grundet sin pessimistiske anskuelse af fremtiden, var en af de få, der så finanskrisen komme før efteråret 2008. Over for Financial Times giver han udtryk for, at en ny krise er under opsejling.

Det kan ske – lyder hans spådom – hvis Republikanerne som ventet sejrer ved tirsdagens midtvejsvalg i USA og sikrer sig magten i Repræsentanternes Hus og muligvis også Senatet. I det tilfælde vil den amerikanske, økonomiske situation gå fra slemt til endnu værre.

Nej på nej...


Problemet opstår, fordi Demokraterne og Republikanerne herefter vil blokere hinandens forsøg på at løfte økonomien – Republikanerne i form af et nej til ethvert forslag med højere skatter indbygget, Demokraterne vil på den anden side tage afstand fra alle forsøg på at skære i de offentlige udgifter.

Denne stilstand vil føre til en lang periode uden vækst i USA og truende deflation – faldende priser – på linje med Japans gennem de seneste 20 år, vurderer Dr. Doom.
borsen statistik bnt
*****||*****Dr. Doom: Katastrofe indtræffer på tirsdag*****||*****Manden, der forudså finanskrisen, spår, at det amerikanske midtvejsvalg på tirsdag indvarsler en langstrakt periode med nulvækst i USA.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement