Politik

Obama: Jobtal er ikke gode nok
Foto : Bloomberg

Obama: Jobtal er ikke gode nok

03-09-2010 18:09 USA’s præsident Obama noterer sig, at den amerikanske økonomis evne til at skabe job er i bedring. Men det går for langsomt.

I en tale fredag foran Det Hvide Hus gjorde Barack Obama det klart, at han i næste uge vil lægge en række forslag frem for Kongressen – alle med det sigte at øge væksten og beskæftigelsen.

Han opfordrede samtidig Kongressen til at tage vel imod hans idéer om at hjælpe mindre og mellemstore virksomheder, eksempelvis ved at tillade dem at udskyde skattebetalinger og give dem muligheder for at søge kredit nemmere, end de kan i dag, skriver Bloomberg.

”Jeg fremsætter en række idéer samlet i en pakke i næste uge. Økonomien bevæger sig i den rigtige retning, men det går ikke hurtigt nok,” lød præsidentens forklaring.

Ledigheden stiger

Obamas meddelelse kom efter den med spænding imødesete jobrapport for august. Rapporten viste, at der i sidste måned blev skabt 67.000 nye job i den private sektor – 27.000 flere end ventet.

Den generelle beskæftigelse dykkede dog med 54.000 i alt, da en række midlertidige stillinger i offentligt regi blev nedlagt, og dermed voksede ledigheden fra 9,5 til 9,6 pct.

Ifølge Bloomberg overvejer Obamas stab af økonomiske rådgivere flere forskellige modeller, der kan sætte skub i erhvervslivet og mindske antallet af arbejdsløse, bl.a. investeringer i infrastrukturen. Der er dog ikke tale om noget, der på nogen som helst måde vil minde om sidste års gigantiske hjælpepakke til økonomien på 814 mia. dollar i omfang, har præsidentens talsmand forsikret.
borsen statistik bnt
*****||*****Obama: Jobtal er ikke gode nok*****||*****USA’s præsident Obama noterer sig, at den amerikanske økonomis evne til at skabe job er i bedring. Men det går for langsomt.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement