Politik

Millioner skal styrke Udkantsdanmark

02-09-2010 21:28 Regeringen vil give Vestdanmark bedre adgang til risikovillig kapital. Det skal ske gennem en investeringspulje på 150 millioner kroner.

Samtidig skal de eksisterende låneordninger udvides med 100 millioner kroner. Pengene skal uddeles af et kontor, som regeringen vil flyttes til Jylland.

Regeringens udspil skal dæmme op for kritik fra det såkaldte Udkantsdanmark for at være overset.

I morgen fremlægger regeringen 37 konkrete udspil. Her er erhvervsstøtten et af elementerne. Det hele samler regeringen i en fælles offensiv - kaldet "Danmark i balance".

"Nu er vi klar med en række markante initiativer, der skal sikre adgang til risikovillig kapital i Vestdanmark," siger økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen i en pressemeddelelse.

Han fremhæver, at mulighederne for finansiering af start af virksomhed, ekspansion og forretningsudvikling får et markant løft.

Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl hilser udspillet velkommen, men tilføjer, at det er på tide, at der kommer den slags initiativer.

"Vi har længe kritiseret, at mange af de midler, som staten bruger til at understøtte iværksætteri og nye virksomheder ikke bliver bredt ud til hele Danmark," siger Kristian Thulesen Dahl til DR Nyheder.

"Vi skal sikre, at vi har et helt Danmark og et Danmark i balance," siger DF's finansordfører.

SF's gruppeformand Ole Sohn roser regeringens udspil, som han kalder "flot". Han peger på, at SF gennem halvandet år har peget på Udkantsdanmarks problemer, uden at regeringen har reageret.

"Regeringen skulle være kommet med udspillet for halvanden år siden, da krisen kom, og bankerne stoppede eller nedsatte kreditterne til udkantsområderne. Da burde staten have grebet ind," siger Ole Sohn.

Ifølge Ole Sohn tyder udspillet på, at vi nærmer os et valg.

Kilde: DR Nyheder

borsen statistik bnt
*****||*****Millioner skal styrke Udkantsdanmark*****||*****Regeringen vil give Vestdanmark bedre adgang til risikovillig kapital. Det skal ske gennem en investeringspulje på 150 millioner kroner.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement