Politik

Nyt budgetskred underminerer VK-plan
Foto : Bloomberg

Nyt budgetskred underminerer VK-plan

31-08-2010 06:25 VK-regeringens genopretning af økonomien er sendt til tælling af et offentligt forbrug, der igen er ramt af et milliardskred i år. Beregninger viser, at det kræver besparelser på 7 mia. kr. eller fyringer af 14.000 offentligt ansatte frem mod nytår, hvis VK-regeringen skal i havn med det, som den har varslet, skriver dagbladet Børsen.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at det offentlige forbrug voksede med 0,5 pct. i første kvartal og yderligere 0,8 pct. i andet kvartal. Det står i skærende kontrast til de tal, som VK-regeringen serverede for bare én uge siden sammen med finansloven. Her lovede regeringen nemlig, at væksten i det offentlige forbrug ville lande på et stort rundt nul i år.

Økonomerne ryster på hovedet og frygter for regeringens genopretningspakke næste år, som i princippet bør strammes op nu.

"Det bliver fantastisk svært for VK-regeringen at overholde dens egen målsætning om at holde nullet i år. Det vil kræve massive besparelser i andet halvår og et fald i det offentlige forbrug på hele 4,6 pct. Historikken har vist, at man ikke kan finde ud af at holde igen," siger Helge Pedersen, cheføkonom i Nordea.

Han vurderer, at VK-regeringen nu er nødt til virkelig at gå til den i den offentlige sektor for at bevare en flig af troværdighed omkring genopretningsplanen, som officielt træder i kraft næste år. Også selv om det er et valgår.

De Konservative er ikke bekymrede over det nye milliardskred i det offentlige forbrug.

"Det er først fra næste år, at Genopretningspakken bliver implementeret, og vi skal holde nulvæksten. Lige nu er det offentlige forbrug påvirket af en masse stimuli, som vi har indført for at styrke økonomien, og det har naturligvis en indvirkning," siger Mike Legarth, konservativ finansordfører.

Til gengæld tror Socialdemokraterne faktisk på, at regeringen vil holde sine løfter om nulvækst, så det fører til en skarp opbremsning i efteråret.

"Forudsætningerne for regeringens økonomiske politik er urealistiske. Der skal være en nulvækst allerede i 2010, og derfor ender regeringen i en situation, hvor der skal ske en voldsom økonomisk opbremsning i de sidste to kvartaler. Regningen er ikke betalt, og nu er der flere på vej," siger finanspolitiske ordfører Morten Bødskov.

Læs hele artiklen i Den Elektroniske Avis
borsen statistik bnt
*****||*****Nyt budgetskred underminerer VK-plan *****||*****VK-regeringens genopretning af økonomien er sendt til tælling af et offentligt forbrug, der igen er ramt af et milliardskred i år. Beregninger viser, at det kræver besparelser på 7 mia. kr. eller fyringer af 14.000 offentligt ansatte frem mod nytår, hvis VK-regeringen skal i havn med det, som den har varslet, skriver dagbladet Børsen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement