Politik

Radikale klar til at bryde forlig

Relateret indhold

Borsen.dk


30-08-2010 08:03 De radikale er klar til at tage hårde politiske metoder i brug for at få ændret reglerne om sygedagpenge og aktivering, skriver Politiken.

Hen over sommeren har medierne gentagne gange vist eksempler på, at dødssyge danskere bliver sendt i nytteløs aktivering, for at kommunerne kan få den maksimale refusion for sygedagpengene fra staten.

Derfor skal reglerne laves om med det samme, mener de radikale, der ellers selv var med til at lave reglerne sammen med regeringen og Dansk Folkeparti i 2008.

"Den frygt, vi havde for, at reglerne ville føre til nytteløs aktivering, er blevet bekræftet. Vi håber, vi kan blive enige om at ændre reglerne med det samme, men hvis ikke regeringen er lydhør, så vil vi opsige forliget og lave ændringer efter næste valg," siger de radikales næstformand, Morten Østergaard til Politiken.

I dag får kommunerne refunderet 65 procent af deres udgifter til sygedagpenge, hvis den syge kommer i aktivering. Aktiveres borgeren ikke, er refusionen kun på 35 procent.

Det økonomiske incitament har fået kommunerne til at presse syge ud i arbejde, mener de radikale, som fremover vil give kommunerne en refusion på 50 procent, aktivering eller ej.

Beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) siger, at hun tager de radikales kritik alvorligt, og at hun "vil være meget ked af", hvis de forlader forliget. Alligevel advarer hun mod at ændre på refusionsreglerne, sådan som de radikale foreslår.

"Refusionsreglerne er forholdsvis nye. Det er vigtigt, at vi giver kommunerne tid til at indstille sig på de ny regler. Det er også baggrunden for, at vi har aftalt først at evaluere reglerne efter to år," siger beskæftigelsesministeren i en skriftlig kommentar til Politiken.

/ritzau/

borsen statistik bnt
*****||*****Radikale klar til at bryde forlig*****||*****De radikale er klar til at tage hårde politiske metoder i brug for at få ændret reglerne om sygedagpenge og aktivering, skriver Politiken.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement