Politik

Radikale raser over discount-vækstplan

Relateret indhold

Borsen.dk


27-08-2010 07:40 Regeringen har ytret store forventninger til det såkaldte Vækstforum, som skal sparke gang i dansk økonomi. Nu viser det sig, at der kun bliver håndører til vækstidéerne, og det klinger hult i De Radikales ører.

"Danmark har ikke brug for en discount-vækstplan, men derimod en klar vækst og innovationsstrategi," siger partiets erhvervsordfører, Morten Østergaard.

"Der er ingen sammenhæng mellem regeringens højtbesungne forventninger til Vækstforum og det forhold, at de ikke har skaffet sig råderum til at implementere nogle af de idéer, der måtte kræve investeringer."

Flere kilder siger samstemmende til dagbladet Børsen, at statskassen er meget lukket, og at der formentlig højst bliver sat et par milliarder kroner af til ny vækst.

Med de udsigter forstår Morten Østergaard godt, hvis erhvervslivet er skeptisk.

"Det er intet under, at erhvervslivet nærer så ringe forventninger til regeringens vækstforum, når det tilsyneladende primært er en snakkeklub," siger han.

Forummet, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har peget på som efterårets vækstlokomotiv, leverer den 9. september sin diagnose af dansk vækst.

/ritzau/

borsen statistik bnt
*****||*****Radikale raser over discount-vækstplan*****||*****Regeringen har ytret store forventninger til det såkaldte Vækstforum, som skal sparke gang i dansk økonomi. Nu viser det sig, at der kun bliver håndører til vækstidéerne, og det klinger hult i De Radikales ører.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement