Politik

Sohn afviser at SF-forslag er ufinansieret
Ole Sohn og partiformand Villy Søvndal.
Foto : Scanpix

Sohn afviser at SF-forslag er ufinansieret

10-08-2010 17:35 Når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl siger, at SF's seneste udspil er ufinansieret og økonomisk uansvarligt, så tager de fejl.

Det siger i hvert fald SF's gruppeformand, Ole Sohn.

"I Fair løsning har vi afsat et økonomisk råderum til kommunerne på 12 milliarder kroner for at kunne annullere regeringens nedskæringer. Derfor er der fuld finansiering til at sige, at børnechecken kan genskabes," siger Ole Sohn.

Initiativerne koster maksimalt 1,5 milliarder kroner, siger han og vurderer, at det sikkert vil være mindre, fordi det ifølge arbejdsmarkedskommissionen kan være selvfinansierende af begrænse lukkedage.

Når finansministeren alligevel siger, at SF's plan om at annullere beskæringen af børnechecken, give børnefamilier adgang til hjemmeserviceordningen, begrænse lukkedage i daginstitutionerne og give fædre ret til længere barselsorlov er ufinansieret, så skyldes det blot politisk uenighed, mener Sohn:

"Det er et udtryk for, at han ikke vil argumentere for regeringens egen politik om at skære ned i velfærden. Fair Løsning er lavet for at undgå at skære ned i velfærden, sådan som regeringen og Dansk Folkeparti vil," siger han.

Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti deler finansministerens kritik og mener yderligere, at de penge fra bankpakke I, som SF vil bruge til at finansiere vækst i små og mellemstore virksomheder, slet ikke kan bruges til det. De er nemlig indregnet i opgørelsen af statens underskud og kan derfor ikke bruges igen.

Det er Sohn uenig i:

"Jeg tror ikke, Thulesen Dahl har ret. Der er et forlig om det, og hvis han vil bruge pengene på at nedbringe statens underskud, så er det hans politiske ønske," siger Sohn.

/ritzau/

borsen statistik bnt
*****||*****Sohn afviser at SF-forslag er ufinansieret*****||*****Når finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) og Dansk Folkepartis gruppeformand Kristian Thulesen Dahl siger, at SF's seneste udspil er ufinansieret og økonomisk uansvarligt, så tager de fejl.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement