Politik

Hillerød-boss slipper for korruptionssag

22-07-2010 08:07 Politiet rejser ikke tiltale mod Hillerøds tidligere kommunaldirektør Peter Zahlekjær, der som embedsmand modtog gaver fra it-firmaet KMD, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Peter Zahlekjær var til koncert med Madonna og på restaurant med sin kone på KMD's regning. Ifølge straffeloven er det ulovligt uberettiget at modtage gaver eller andre fordele i offentlig tjeneste.

Anklagemyndigheden ved Nordsjællands Politi har imidlertid vurderet, at grundlaget for at rejse tiltale mod den forhenværende direktør ikke er til stede.

"Vi har blandt andet vurderet, om det har haft indflydelse på hans dispositioner som kommunaldirektør, at han har modtaget koncertbilletterne," siger chefanklager ved Nordsjællands Politi Arne Stevns til avisen.

"Det kan vi ikke lægge til grund, at det har. Og vi kan heller ikke påvise, at han selv har taget initiativ til at komme i betragtning til billetterne."

1. juni fratrådte Peter Zahlekjær sin stilling som kommunaldirektør og slap i den forbindelse for en tjenestemandssag.

/ritzau/

borsen statistik bnt
*****||*****Hillerød-boss slipper for korruptionssag*****||*****Politiet rejser ikke tiltale mod Hillerøds tidligere kommunaldirektør Peter Zahlekjær, der som embedsmand modtog gaver fra it-firmaet KMD, skriver Frederiksborg Amts Avis.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement