Politik

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten
Banker frygter EU's regulerings-bombe
Foto : Colourbox

Banker frygter EU's regulerings-bombe

23-03-2010 13:46 Finanskrisen har tændt op under lovgiverne på EU-plan, som i løbet af det kommende år er klar til at tæppebombe medlemslandene med direktiver, lovpakker og reguleringstiltag i overflod.

Hos Finansrådet følger man med fra sidelinjen, og er næsten ved at miste pusten af reguleringsbølgen.

"Efter finanskrisen kommer reguleringen i et helt andet tempo, end vi er vant til. Billedet, der tegner sig nu, er helt klart, at tiltagene er kraftigt stigende," siger underdirektør i Finansrådet, Søren Gade, til borsen.dk.

Han frygter, at reguleringen bliver alt for restriktiv og lammer den finansielle sektor.

"Det bliver ganske store mængder af ressourcer, som skal bruges ude i bankerne. Det er en byrde som omkostningsmæssigt bliver meget stor," siger Søren Gade.

Især de mindre banker vil mærke yderligere EU-regulering som hård kost.

"Det er klart, at sektoren kommer under stort pres, så en eller anden form for konsolidering kan man godt forvente," lyder det fra Søren Gade.

Det er på vej

Mest omtalt i de danske medier er det notat om likviditetskrav, som EU-kommissionen netop har sendt i høring.

Udkastet til lov hedder CRD IV, og er kendt for at være en trussel mod de danske realkreditinstitutters mulighed for at tilbyde flexlån. CRD IV indeholder skarpe krav til likviditet og gearings-begrænsninger.

Men Finansrådet peger også på en række andre kommende initiativer.

I de første seks måneder af 2010 bliver der satset målrettet på at få vedtaget Tilsynspakken, som skal styrke tilsynet med den finansielle sektor i EU og kapitalfondsdirektivet om kapital- og hedgefonde, også kaldet AIFM-direktivet.

Disse to tiltag afføder yderligere EU-regulering af kapitalkrav og aflønningspolitik i finanssektoren, kaldet CRD III, samt lovpakken Omnibus I, der er en opsamlingspakke med justeringer af i alt 10 forskellige direktiver, der regulerer forskellige områder af den finansielle sektor.

Et forslag til et EU-direktiv om E-penge forventes også at ligge klar i efteråret, og det samme gælder et lovforslag om øgede solvenskrav for forsikringssektoren, Solvens II.

Overhaling af regler

MIFID, der er EU's direktiv for regulering af markedet for finansielle instrumenter, skal gennem en overhaling som følge af de stribevis af andre lovinitiativer, som EU har på vej. Kommissionen ventes at have dette forslag klar i år eller i 2011.

Inden sommerferien vil EU's nye kommissær for det indre marked, franskmanden Michel Barnier, fremlægge nye forslag om regulering af derivater, især landbrugsrelaterede derivater og muligvis energi-derivater

Derudover nævner Realkreditrådet også krisestyring i den finansielle sektor, muligt direktiv om ansvarlig långivning og førkontraktlig information på realkreditlån, værdipapirdirektiv, revision af prospektdirektivet, revision af transparensdirektivet, revision af markedsmisbrugsdirektivet og revision af Kommissionens indsats vedrørende corporate governance.
borsen statistik bnt
*****||*****Banker frygter EU's regulerings-bombe*****||*****Finanskrisen har tændt op under lovgiverne på EU-plan, som i løbet af det kommende år er klar til at tæppebombe medlemslandene med direktiver, lovpakker og reguleringstiltag i overflod.*****||*****

Banker frygter EU's regulerings-bombe
Bølle Bob | 23.03.2010 kl 15:37
Sikker dog en masse pladder de finder på i EU. De lovgiver om alt muligt i Bruxelles uden hensyntagen til noget som helst ang. lokale forhold. Bare tag f.eks. MIFID. Man udfylder et fuldstændigt ligegyldigt spørgeskema, hvorefter en computer udregner en risikoprofil, som så bestemmer hvilke... Læs mere
Sikker dog en masse pladder de finder på i EU. De lovgiver om alt muligt i Bruxelles uden hensyntagen til noget som helst ang. lokale forhold. Bare tag f.eks. MIFID. Man udfylder et fuldstændigt ligegyldigt spørgeskema, hvorefter en computer udregner en risikoprofil, som så bestemmer hvilke aktier man må/kan købe. Og systemet er så nemt at snyde. Jeg kan godt styre min egen økonomi. Derfor svarede jeg bevidst på en sådan måde at jeg havde en risikoprofil, hvor jeg nærmest var indstillet på hvad som helst...... så jeg fik ingen begrænsninger. Bruxelles skal simpelthen ikke bestemme over, hvad jeg skal bruge mine egne penge til. I min optik ser det her mere og mere ud som den måde man styrede på i det tidligere Sovjetunionen. Hvorherre bevares. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement