Politik

Søvndal vil have R med i økonomiplan
Foto : Scanpix

Søvndal vil have R med i økonomiplan

10-03-2010 07:07 De Radikale bør være med i den økonomiske plan, som Socialdemokraterne og SF forbereder. Det siger SF's formand, Villy Søvndal, som håber at få partiet med.

"Vi har et oprigtigt ønske om at få De Radikale med," siger han til berlingske.dk

Samtidig afviser han De Radikales krav om reform af efterløn og dagpenge eller at give partiet indflydelse på offentlig velfærd.

Søvndals forhåbninger undrer De Radikales skatteordfører, Niels Helveg Petersen. Partiet forhandler ikke med S-SF om deres fælles plan. De Radikale vil fjerne efterlønnen over ti år og halvere dagpengeperioden til to år, påpeger han.

"Vi har fremlagt vores overvejelser om den økonomiske politik, som indeholder reformer på arbejdsmarkedet. Hvis Søvndals nye udmelding er udtryk for, at SF bevæger sig i retning af reformlinjen, så er det interessant," siger Niels Helveg Petersen.

Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, vender tommelfingeren nedad for De Radikales krav. Han respekterer, at partiet har valgt at stå frit.

"Men jeg håber selvfølgelig, at De Radikale vil være glade for det, S og SF fremlægger, og at de vil være med på at gennemføre det efter valget," siger Henrik Sass Larsen.

Alligevel har Villy Søvndal ikke opgivet at få De Radikale med.

"Vi har et ønske om at få De Radikale med, og så må vi se, hvor langt vi når," siger SF's formand.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Søvndal vil have R med i økonomiplan*****||*****De Radikale bør være med i den økonomiske plan, som Socialdemokraterne og SF forbereder. Det siger SF's formand, Villy Søvndal, som håber at få partiet med.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement