Island til folkeafstemning om Icesave

04-03-2010 20:31 Mulighederne for at undgå en folkeafstemning i Island om den omstridte Icesave-lov er ved at være udtømte. Selv om fristen i princippet udløber fredag, har landets regering resigneret.

"Tiden er løbet ud. Teknisk kan folkeafstemningen aflyses helt frem til fredag aften, men det er der ingen planer om," sagde finansminister Steingrímur J Sigfusson i Altinget torsdag.

Sigfussons ord i parlamentet faldt få timer efter, at han i den islandske statsradiofoni, RÚV, havde sagt, at regeringen var meget tæt på en ny aftale om vilkårene for tilbagebetaling til Storbritannien og Holland.

Et fire timer langt møde mellem forhandlerne i London endte onsdag aften uden resultat, men det var angiveligt tæt på en bedre aftale end den nuværende. En væsentlig bedre aftale ville have gjort folkeafstemningen overflødig, da det netop er vilkårene i Icesave-loven, folk skal stemme om.

Loven handler om kompensation for den indskydergaranti på godt 30 milliarder danske kroner, som myndighederne i Storbritannien og Holland har udbetalt til den islandskejede netbank Icesaves omkring 340.000 kunder, da banken krakkede i efteråret 2008.

Efter en række forhandlinger blev aftalen om tilbagebetaling vedtaget af et smalt flertal i Altinget lige inden nytår, men straks forkastet af Islands præsident, Ólafur Ragnar Grímsson, der efter massive protester sendte loven til folkeafstemning.

Selv om tiden ifølge Sigfusson var løbet ud, så blev der alligevel gjort forsøg på at nå frem til et resultat, som ville være meget bedre end det nuværende og dermed have overflødiggjort afstemningen.

Der har været en meget aktiv kommunikation mellem Island og repræsentanter for briterne og hollænderne, men ingen egentlige møder, oplyser talsmand for det islandske finansministerium, Elias Jón Gudjonsson.

De seneste meningsmålinger viser ifølge islandske medier, at et stort flertal af de islandske vælgere - op mod 75 procent - vil stemme nej til loven.

Resultatet af et nej kan meget vel betyde en alvorlig forværring af landets økonomiske situation og en forsinkelse af den genopbygningsplan, Island er nået frem til i samarbejde med Den Internationale Valutafond, IMF.

Islands økonomiminister, Gylfi Magnusson, tegnede på et pressemøde i Reykjavik et sort billede af Islands økonomi, hvis lånene fra IMF og de nordiske lande bliver yderligere forsinket.

Et nej i folkeafstemningen vil ikke bare sætte Island økonomisk tilbage. Det kan også få indflydelse på landets optagelse i EU, hvis de to medlemslande Storbritannien og Holland modsætter sig det.

Selv om folkeafstemningen gennemføres, og et nej bliver en realitet, så har den islandske regering ikke opgivet at forhandle videre med briterne og hollænderne for at opnå en bedre aftale.

Når mange islændinge stemmer nej, så er det ligeså meget en manifestation af, at de 320.000 indbyggere på vulkanøen føler sig tyranniseret af Storbritannien og Holland, og det lader man ikke gå upåagtet hen.

/ritzau/