25-02-2010 07:07 Med sin plan for at bringe dansk økonomi på ret køl placerede finansministeren i går reelt en årlig milliardregning hos kommunerne, vurderer flere eksperter.

Efter Claus Hjort Frederiksens fremlæggelse af sit længe ventede konvergens-program og hans status over regeringens økonomiske 2015-plan står det nemlig klart, at ni års konstant vækst i den offentlige sektor er forbi. Fra næste år er der nulvækst på menuen.

Danmark skal spare 24 mia. kr. frem mod 2015, ellers får vi en påtale for ikke at leve op til EU's krav om sunde offentlige finanser. Og der skal barberes yderligere syv milliarder væk, hvis vi skal leve op til regeringens eget mål om balance mellem offentlige indtægter og udgifter i 2015.

Men selvom sparekravene som helhed betyder offentlig nulvækst, må udgifterne til sundhed gerne fortsætte i vejret:

"Vi friholder hospitalerne og erkender, at det er et område, hvor tingene bliver dyrere, ikke mindst fordi behandlingsmetoderne bliver bedre og bedre," understreger finansministeren.

Og dermed placerer han reelt regningen for stigende sundhedsudgifter hos kommunerne, pointerer flere eksperter.

"Det hænger ikke umiddelbart sammen. Når der skal være nul på helheden, og der samtidig er noget, der får lov at stige, så siger det sig selv, at er der nogen, der må give sig," siger Torben M. Andersen, tidligere overvismand og formand for velfærdskommissionen.

Hans vurdering deles af AE-rådet:

"Nulvæksten er simpelthen lig med nedskæringer, for der vil blive tale om negativ vækst i kommunerne," siger cheføkonom Martin Madsen.

Og der kan da også blive tale om temmelig mange penge, som kommunerne må spare, viser en simpel fremskrivning, som økonomerne i analyseinstitutionen DREAM har lavet for Information.

Vokser sundhedsudgifterne fortsat, som de har gjort fra 1993-2008, lyder regningen på 3,2 mia. årligt frem mod 2015. Og holder VK-regeringen samme stigningstakt som hidtil i sin periode ved magten, lyder regningen på hele fire mia. årligt.

Finansministeren ville i går ikke svare på, hvor meget sundhedsudgifterne reelt vil få lov til at stige frem mod 2015:

"Den tager vi til regionsforhandlingerne," sagde han med henvisning til sommerens forhandlinger om kommunernes og regionernes økonomi.

I det hele taget led hans plan for at redde Danmark ud af det økonomiske morads under at være temmelig ukonkret, mener økonomiprofessor Torben M. Andersen.

"Den efterlader i hvert fald en masse spørgsmål og usikkerheder om, hvornår man vil gøre tingene. Den er mere konkret på, hvad problemet er, end på, hvad vi skal gøre ved det," siger han.

Samtidig påpeger han, at finansministeren med sit skarpe fokus på EU's krav viger uden om de mere langsigtede udfordringer for en dansk økonomi med flere ældre og færre til at betale skat:

"Jeg synes egentlig, det havde været vigtigere at få gennemført nogle reformer, som på sigt vi løse problemerne, og så synes jeg egentlig, det er mindre vigtigt, om man lige nåede de her EU-krav i det ene eller andet år."

Kilde: Information