Politik
Fakta: Sådan ser Løkkes kriseprogram ud
Relateret indhold
Borsen.dk
24/02
24/02
24/02
24/02
24/02
24/02
24-02-2010
12:20
For at nå regeringens 10 punktsplan om at blive blandt verdens bedste inden for velfærd og uddannelse, har Lars Løkke Rasmussen fremlagt en række punkter som der konkret skal arbejdes med.
1. Fortsat krisehåndtering i 2010. Regeringen vil fortsat understøtte vækst og beskæftigelse med en ekstraordinært lempelig økonomisk politik i 2010. Det skal bidrage til, at det gryende opsving bider sig fast og bliver selvbærende. Regeringen vil tage yderligere initiativer til at mindske krisens menneskelige omkostninger, herunder særlige initiativer rettet mod unge og personer med meget lange ledighedsforløb. Vi vil i forlængelse af Erhvervspakken gøre status over indsatsen i foråret 2010, og vi vil efterfølgende tage stilling til, hvor der er behov for at justere eller forlænge indsatsen, herunder i forhold til adgangen til risikovillig kapital og i forhold til landbruget. Regeringen vil arbejde nationalt og internationalt for at styrke reguleringen og overvågningen af den finansielle sektor, herunder sikre bedre kontrol og større ansvarlighed.
2. Genopretning af de offentlige finanser fra 2011. Regeringen vil i 2011 indlede en flerårig indsats for at genskabe balancen i den offentlige økonomi og sætte gældsætningen i bero. Regeringen vil efterleve en henstilling fra EU om genopretning af de offentlige finanser frem mod 2013 og vil skabe strukturel balance i den offentlige økonomi i 2015. Det er regeringens mål, at det offentlige forbrug højst må udgøre 26½ pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2015. Et centralt element i genopretningen er at udfase kriseinitiativer som de historisk store offentlige investeringer og indfase finansieringselementerne i skatteomlægningen som planlangt. Skattestoppet, der har skabt økonomisk tryghed for den enkelte familie og virksomhed, vil blive videreført.
3. Stram styring af de offentlige udgifter. Som led i genopretningen af de offentlige finanser vil regeringen sigte efter at holde det samlede offentlige forbrug i ro, så vi ikke øger det nuværende høje ressourceforbrug i den offentlige sektor. Inden for denne ramme vil regeringen foretage en række omprioriteringer. Regeringen vil fortsat tilføre ekstra ressourcer til sundhedsområdet. De ekstra midler skal tilvejebringes gennem budgetforbedringer i staten, kommunerne og regionerne. Ud over at holde det samlede offentlige forbrug i ro er der behov for yderligere initiativer for at genoprette de offentlige finanser. Regeringen vil på den baggrund iværksætte et arbejde, der skal munde ud i budgetforbedringer. De konkrete forslag vil blive fremlagt i de kommende års finanslovforslag. Den samlede planlagte opstramning i 2011 vil blive afstemt med udviklingen i de økonomiske konjunkturer.
4. Langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Regeringen vil udarbejde en opdateret 2020-plan efter de samme principper, som ligger til grund for 2015-planen. Planen skal sikre en holdbar offentlig økonomi og sørge for, at vi lever op til henstillingen fra EU. Planen skal samtidig gøre det muligt at videreføre den meget væsentlige satsning på initiativer, der fremmer fremtidens vækst og velstand. For perioden fra 2015 og frem vil de overordnede pejlemærker fra 2015-planen blive fastholdt i den nye 2020-plan: En holdbar finanspolitik, strukturel balance på de offentlige finanser i 2015, en ansvarlig vækst i det offentlige forbrug, blandt andet i lyset af den demografiske udvikling, og en videreførelse af skattestoppet. Regeringen vil frem mod 2020 tage de nødvendige initiativer for at sikre holdbare offentlige finanser og dermed finansieringen af velfærdssamfundet på længere sigt.
5. Styrket konkurrence. Regeringen har i begyndelsen af 2010 fremsat en konkurrencepakke, der blandt andet skaber en mere effektiv fusionskontrol og skærper sanktionerne for overtrædelse af udbudsreglerne. Regeringen vil tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. Det skal blandt andet ske ved yderligere at styrke konkurrencemyndighederne. Desuden skal der ske en systematisk identifikation og screening af regler, der kan medføre utilstrækkelig konkurrence – både i den private og i den offentlige sektor. Regeringen vil gøre en særskilt indsats over for de brancher, hvor der er identificeret særlige konkurrenceproblemer, herunder mistanke om karteldannelse, ulovlige prisaftaler mv.
6. Forenkling og færre administrative byrder. Regeringen har siden 2001 gennemført omfattende lettelser i virksomhedernes administrative byrder. Der er fremlagt en ambitiøs plan (LET Administration), der viser vejen til at nå målet med at lette byrderne med op til 25 pct. i 2010. Vi vil fortsætte denne indsats frem mod 2020, hvor regeringens mål fortsat er at minimere virksomhedernes administrative byrder, så vi kan fastholde en position blandt de tre bedste lande i Europa. Regeringen vil fortsat tage særskilte byrdejæger-initiativer i forhold til de administrative krav, som virksomhederne oplever som særligt irriterende og besværlige.
7. Virksomhedsrettet innovationsstrategi. Manglende fornyelse af produkter og processer kan være en del af forklaringen på den svage danske produktivitetsudvikling. Regeringen vil udarbejde en strategi for styrket innovation i virksomhederne. Strategien vil have særlig fokus på styrket samspil mellem offentlig forskning og erhvervslivet, øget rettighedsbeskyttelse, mere viden om nye innovationsformer og udnyttelse af danske virksomheders potentiale inden for design.
8. Vækst i små og mellemstore virksomheder. Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder. Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Regeringen vil sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede iværksætter eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vokse sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at have ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders kapacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på de globale markeder.
9. Strategi for offentlig-privat samarbejde. Regeringen vil lancere en strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. Som en del af strategien vil regeringen forenkle regler og rammer for udbud og for offentlig-privat samarbejde generelt.
10. Bedre adgang til risikovillig kapital. Regeringen vil stille yderligere 500 mio. kr. til rådighed for markedet for risikovillig kapital. Beløbet kommer oveni de 500 mio. kr. fra Erhvervspakken. Samtidig er der igangsat en evaluering af Vækstfonden. I forlængelse af evalueringen vil regeringen tage yderligere initiativer til at styrke markedet for risikovillig kapital, blandt andet ved at skabe mere fleksible rammer for institutionelle investorers investeringer i unoterede aktier mv. ved at give mulighed for at dispensere fra den nuværende 10 pct.-grænse. Og vi vil forbedre mulighederne for at investere i unoterede aktier for kapital- og ratepensionsmidler.
11. Tiltrækning af investeringer, der skaber vækst. For at skabe indtjening og arbejdspladser skal Danmark være blandt de mest attraktive lande at investere, drive virksomhed og skabe arbejdspladser i. Regeringen har allerede taget en række initiativer, herunder nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 30 til 25 pct. Der er endvidere indført en ny selskabslov, der blandt andet gør det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark. Og det er besluttet, at den offensive indsats for markedsføring af Danmark fortsættes. Regeringen vil blandt andet med inddragelse af Vækstforum undersøge, hvordan vi yderligere kan styrke grundlaget for, at virksomheder etablerer sig og vokser i Danmark.
1. Fortsat krisehåndtering i 2010. Regeringen vil fortsat understøtte vækst og beskæftigelse med en ekstraordinært lempelig økonomisk politik i 2010. Det skal bidrage til, at det gryende opsving bider sig fast og bliver selvbærende. Regeringen vil tage yderligere initiativer til at mindske krisens menneskelige omkostninger, herunder særlige initiativer rettet mod unge og personer med meget lange ledighedsforløb. Vi vil i forlængelse af Erhvervspakken gøre status over indsatsen i foråret 2010, og vi vil efterfølgende tage stilling til, hvor der er behov for at justere eller forlænge indsatsen, herunder i forhold til adgangen til risikovillig kapital og i forhold til landbruget. Regeringen vil arbejde nationalt og internationalt for at styrke reguleringen og overvågningen af den finansielle sektor, herunder sikre bedre kontrol og større ansvarlighed.
2. Genopretning af de offentlige finanser fra 2011. Regeringen vil i 2011 indlede en flerårig indsats for at genskabe balancen i den offentlige økonomi og sætte gældsætningen i bero. Regeringen vil efterleve en henstilling fra EU om genopretning af de offentlige finanser frem mod 2013 og vil skabe strukturel balance i den offentlige økonomi i 2015. Det er regeringens mål, at det offentlige forbrug højst må udgøre 26½ pct. af (konjunkturrenset) BNP i 2015. Et centralt element i genopretningen er at udfase kriseinitiativer som de historisk store offentlige investeringer og indfase finansieringselementerne i skatteomlægningen som planlangt. Skattestoppet, der har skabt økonomisk tryghed for den enkelte familie og virksomhed, vil blive videreført.
3. Stram styring af de offentlige udgifter. Som led i genopretningen af de offentlige finanser vil regeringen sigte efter at holde det samlede offentlige forbrug i ro, så vi ikke øger det nuværende høje ressourceforbrug i den offentlige sektor. Inden for denne ramme vil regeringen foretage en række omprioriteringer. Regeringen vil fortsat tilføre ekstra ressourcer til sundhedsområdet. De ekstra midler skal tilvejebringes gennem budgetforbedringer i staten, kommunerne og regionerne. Ud over at holde det samlede offentlige forbrug i ro er der behov for yderligere initiativer for at genoprette de offentlige finanser. Regeringen vil på den baggrund iværksætte et arbejde, der skal munde ud i budgetforbedringer. De konkrete forslag vil blive fremlagt i de kommende års finanslovforslag. Den samlede planlagte opstramning i 2011 vil blive afstemt med udviklingen i de økonomiske konjunkturer.
4. Langsigtet finanspolitisk holdbarhed. Regeringen vil udarbejde en opdateret 2020-plan efter de samme principper, som ligger til grund for 2015-planen. Planen skal sikre en holdbar offentlig økonomi og sørge for, at vi lever op til henstillingen fra EU. Planen skal samtidig gøre det muligt at videreføre den meget væsentlige satsning på initiativer, der fremmer fremtidens vækst og velstand. For perioden fra 2015 og frem vil de overordnede pejlemærker fra 2015-planen blive fastholdt i den nye 2020-plan: En holdbar finanspolitik, strukturel balance på de offentlige finanser i 2015, en ansvarlig vækst i det offentlige forbrug, blandt andet i lyset af den demografiske udvikling, og en videreførelse af skattestoppet. Regeringen vil frem mod 2020 tage de nødvendige initiativer for at sikre holdbare offentlige finanser og dermed finansieringen af velfærdssamfundet på længere sigt.
5. Styrket konkurrence. Regeringen har i begyndelsen af 2010 fremsat en konkurrencepakke, der blandt andet skaber en mere effektiv fusionskontrol og skærper sanktionerne for overtrædelse af udbudsreglerne. Regeringen vil tage yderligere initiativer til at bringe konkurrencen op på niveau med de bedste lande. Det skal blandt andet ske ved yderligere at styrke konkurrencemyndighederne. Desuden skal der ske en systematisk identifikation og screening af regler, der kan medføre utilstrækkelig konkurrence – både i den private og i den offentlige sektor. Regeringen vil gøre en særskilt indsats over for de brancher, hvor der er identificeret særlige konkurrenceproblemer, herunder mistanke om karteldannelse, ulovlige prisaftaler mv.
6. Forenkling og færre administrative byrder. Regeringen har siden 2001 gennemført omfattende lettelser i virksomhedernes administrative byrder. Der er fremlagt en ambitiøs plan (LET Administration), der viser vejen til at nå målet med at lette byrderne med op til 25 pct. i 2010. Vi vil fortsætte denne indsats frem mod 2020, hvor regeringens mål fortsat er at minimere virksomhedernes administrative byrder, så vi kan fastholde en position blandt de tre bedste lande i Europa. Regeringen vil fortsat tage særskilte byrdejæger-initiativer i forhold til de administrative krav, som virksomhederne oplever som særligt irriterende og besværlige.
7. Virksomhedsrettet innovationsstrategi. Manglende fornyelse af produkter og processer kan være en del af forklaringen på den svage danske produktivitetsudvikling. Regeringen vil udarbejde en strategi for styrket innovation i virksomhederne. Strategien vil have særlig fokus på styrket samspil mellem offentlig forskning og erhvervslivet, øget rettighedsbeskyttelse, mere viden om nye innovationsformer og udnyttelse af danske virksomheders potentiale inden for design.
8. Vækst i små og mellemstore virksomheder. Regeringen vil præsentere en strategi for vækst i små og mellemstore virksomheder. Målet er, at mindre virksomheder skal have bedre mulighed for at vokse sig store. Regeringen vil sætte fokus på de barrierer, der gør, at den nystartede iværksætter eller den lille etablerede håndværker vælger at forblive lille i stedet for at vokse sig større. Det gælder blandt andet manglende overblik over forpligtelser ved at have ansatte, adgangen til risikovillig kapital og små og mellemstore virksomheders kapacitet til introduktion af produkter og serviceydelser på de globale markeder.
9. Strategi for offentlig-privat samarbejde. Regeringen vil lancere en strategi til fremme af offentlig-privat samarbejde. Som en del af strategien vil regeringen forenkle regler og rammer for udbud og for offentlig-privat samarbejde generelt.
10. Bedre adgang til risikovillig kapital. Regeringen vil stille yderligere 500 mio. kr. til rådighed for markedet for risikovillig kapital. Beløbet kommer oveni de 500 mio. kr. fra Erhvervspakken. Samtidig er der igangsat en evaluering af Vækstfonden. I forlængelse af evalueringen vil regeringen tage yderligere initiativer til at styrke markedet for risikovillig kapital, blandt andet ved at skabe mere fleksible rammer for institutionelle investorers investeringer i unoterede aktier mv. ved at give mulighed for at dispensere fra den nuværende 10 pct.-grænse. Og vi vil forbedre mulighederne for at investere i unoterede aktier for kapital- og ratepensionsmidler.
11. Tiltrækning af investeringer, der skaber vækst. For at skabe indtjening og arbejdspladser skal Danmark være blandt de mest attraktive lande at investere, drive virksomhed og skabe arbejdspladser i. Regeringen har allerede taget en række initiativer, herunder nedsættelse af selskabsskattesatsen fra 30 til 25 pct. Der er endvidere indført en ny selskabslov, der blandt andet gør det mere attraktivt for udenlandske virksomheder at etablere sig i Danmark. Og det er besluttet, at den offensive indsats for markedsføring af Danmark fortsættes. Regeringen vil blandt andet med inddragelse af Vækstforum undersøge, hvordan vi yderligere kan styrke grundlaget for, at virksomheder etablerer sig og vokser i Danmark.
*****||*****Fakta: Sådan ser Løkkes kriseprogram ud*****||*****For at nå regeringens 10 punktsplan om at blive blandt verdens bedste inden for velfærd og uddannelse, har Lars Løkke Rasmussen fremlagt en række punkter som der konkret skal arbejdes med.*****||*****
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
borsen.dk
Annonce:
Seneste politik nyheder
- 25-05-2012
-
21:29
-
20:35
-
16:22
-
14:34
-
14:20
-
12:41
-
12:21
-
11:39
-
11:35
-
11:10
