Politik
4 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenLøkke: Værste krise siden 1930'erne
Relateret indhold
Borsen.dk
Skattestoppet består, men en række afgifter stiger, og så er der lagt op til nulvækst i de offentlige udgifter.
I det nye regeringsprogram - Viden, vækst, velstand, velfærd - som blev præsenteret af statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Lene Espersen (K) fremgår det, at der skal styr på de offentlige finanser frem mod 2013, og at der skal være balance i 2015.
Lars Løkke Rasmussen erkender, at Danmark står over en meget vanskelig økonomisk udfordring.
"Det seneste år har vi været vidne til det kraftigste tilbageslag siden 1930'erne både herhjemme og i de fleste andre lande," sagde statsministeren, da han præsenterede det nye regeringsgrundlag.
"Regeringens førsteprioritet har været at dæmpe effekterne af krisen på dansk økonomi. Det er lykkedes i vidt omfang, selvom prisen har været høj i form af stigende offentlige underskud," sagde Lars Løkke Rasmussen videre.
Lars Løkke Rasmussen advarede mod, at den stigende gæld bliver et permanent fænomen.
"Det ville sætte vore muligheder for at levere gode offentlige velfærdsydelser på spil. Stigende gæld kan være acceptabel i en kort periode. Men hvis det fortsætter, vil det svare til at sende regningen videre til fremtidige generationer," siger Lars Løkke Rasmussen.
Vende hver en krone
Han erkendte, at krisen har svækket den offentlige økonomi, og at det fremover bliver nødvendigt at vende hver en krone for at styrke de offentlige finanser.
"Ellers risikerer vi en betydelig højere rente og skattestigninger, som vil bremse væksten. Det er ikke den vej, regeringen vil," siger Lars Løkke Rasmussen.
Han fremhævede, at alene rentebetalingerne på den øgede gæld vil lægge beslag på et betydeligt milliardbeløb, som derfor ikke vil kunne bruges til andre formål.
"Udgifterne til offentligt forbrug udgør samtidig en større andel af dansk økonomi end nogensinde før. Og den økonomiske udfordring skærpes af en befolkning, der bliver ældre, og af faldende indtægter fra olien og gassen i Nordsøen," lød advarslen fra statsministeren.
I lyset af den voksende gæld vil regeringen derfor prioritere at genskabe balancen i den offentlige økonomi.
"Mulighederne for nye offentlige udgifter vil være meget begrænsede oven på den stærke stigning i de forgangne år," siger Lars Løkke Rasmussen.
Genopretning
EU har henstillet, at Danmark bringer orden i de offentlige finanser og mindsker underskuddet på de offentlige finanser, der i 2010 ventes at lande på 5,5 pct. af bruttonationalproduktet (BNP).
For at efterleve EU's krav indleder regeringen fra 2011 en flerårig indsats for at overholde EU's krav, om at underskuddet på de offentlige finanser ikke må overstige 3 pct. af BNP.
Det er regeringens mål, at det offentlige forbrug højst må udgøre 26,5 pct. af konjunkturrenset BNP i 2015, konstaterer han.
"Et centralt element i genopretningen er at udfase kriseinitiativer som de historisk store offentlige investeringer og indfase finansieringselementerne i skatteomlægningen som planlangt," fremgår det af det nye regeringsgrundlag, som regeringen præsenterede i dag.
Styring af de offentlige udgifter
I det nye regeringsgrundlag vil regeringen holde de offentlige udgifter i ro. Det betyder, at de samlede udgifter ikke stiger.
Forud for dagens pressemøde var der tvivl, om regeringen ville gå efter en nulvækst i det offentlige forbrug, eller om man ville tillade en mindre vækst i de offentlige udgifter. Den usikkerhed burde nu være væk.
Der er dog lagt op til en række omprioriteringer, hvor regeringen vil tilføre ekstra ressourcer til sundhedsområdet.
"De ekstra midler skal tilvejebringes gennem budgetforbedringer i staten, kommunerne og regionerne. Ud over at holde det samlede offentlige forbrug i ro er der behov for yderligere initiativer for at genoprette de offentlige finanser," står der i regeringsprogrammet.
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste politik nyheder
- 25-05-2012
-
21:29
-
20:35
-
16:22
-
14:34
-
14:20
-
12:41
-
12:21
-
11:39
-
11:35
-
11:10
