Politik

Google forhandler med Kina om censur

23-02-2010 15:22 Repræsentanter for de kinesiske myndigheder og internetselskabet Google genoptager forhandlinger om, hvorvidt Google fremover kan levere ucensurerede søgeresultater i verdens mest folkerige land, skriver amerikanske medier.

Det er uklart, om der har været nogen fremgang i forhandlingerne, eller om Google vil blive tvunget til at trække sig ud af Kina i protest mod censur, skriver den amerikanske erhvervsavis The Wall Street Journal.


Google stillede i januar ultimative krav til Kina, efter at hackere i Kina havde foretaget flere omfattende cyberangreb mod selskabet og mange af dets amerikanske konkurrenter. Hacker-angrebene i december er stadig ved at blive efterforsket af Google.


Beijing siger imidlertid, at Googles forsikringer om, at hackerne var baseret i Kina, er "grundløse".


Udtalelserne fra det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Qin Gang, er den første direkte benægtelse af beskyldningerne fra officiel kinesisk side.


- Googles erklæring fra den 12. januar er grundløs, og vi er stærkt imod den, hedder det i den officielle kinesiske erklæring.


Googles beskyldninger, der har forværret spændingerne mellem Beijing og Washington, er for nylig kommet i fokus igen, efter at vestlige medier har oplyst, at hackerne kan spores til to skoler i Kina, og at arkitekten bag den anvendte software var en kineser med forbindelser til regeringen i Beijing.





/ritzau/AFP
borsen statistik bnt
*****||*****Google forhandler med Kina om censur*****||*****Repræsentanter for de kinesiske myndigheder og internetselskabet Google genoptager forhandlinger om, hvorvidt Google fremover kan levere ucensurerede søgeresultater i verdens mest folkerige land, skriver amerikanske medier.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement