Politik

1 indlæg til denne artikel

Deltag i debatten

Kristian Jensen ny valggeneral i Venstre

23-02-2010 08:33 Skatteminister og Venstres næstformand Kristian Jensen vender efter fire et halvt år tilbage til folketingsgruppen for at blive ny gruppeformand.

Ifølge Politikens oplysninger sker det i erkendelse af, at der er behov for en langt stærkere profil fra Venstres gruppe på Christiansborg, hvis det skal lykkes at vinde næste valg.

Angiveligt er det Kristian Jensen selv, der har foreslået statsminister Lars Løkke Rasmussen, at han bliver valggeneral i samarbejde med Venstres politiske ordfører Peter Christensen, skriver Politiken.dk

Kristian Jensen bliver betragtet som Anders Foghs lærling og Løkkes kronprins i Venstre - klar til at overtage partiets formandspost, når Lars Løkke Rasmussen engang måtte takke af.

Anders Fogh Rasmussen tog tidligt den unge Jensen under sine vinger, og Kristian Jensen har aldrig lagt skjul på, at han har lært meget af Fogh.

Derfor er der også tirsdag undrende røster over, at Kristian Jensen ikke er en del af regeringsrokaden. Angiveligt er forholdet mellem Lars Løkke og Kristian Jensen ikke så varmt som forholdet mellem Fogh og Kristian Jensen.

Lighederne mellem Fogh og Jensen er til at tage at føle på. De er begge tidligere VU-formænd, har et systematiseret forhold til motion, kommer fra små jyske byer og har målrettet fulgt det politisk-økonomiske spor som finansordfører og skatteminister.

Kristian Jensen er valgt ind i Folketinget i 1998. Han er vokset op i et hjem, hvor politik ikke var et hyppigt samtaleemne ved middagsbordet. Hans interesse blev i stedet vagt på en idrætsefterskole i Bjergsnæs ved Viborg.

Et par af hans lærere var dygtige til at provokere ham til at tage stilling og det førte til en indmeldelse i Venstres Ungdom I 1988.

Et direkte forbillede havde den unge Kristian Jensen ikke, men han har stor respekt for den tidligere formand for Folketinget Ivar Hansen, der repræsenterede det traditionelle Venstre.


/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Kristian Jensen ny valggeneral i Venstre*****||*****Skatteminister og Venstres næstformand Kristian Jensen vender efter fire et halvt år tilbage til folketingsgruppen for at blive ny gruppeformand.*****||*****

Det er godt set af Jensen
rff | 23.02.2010 kl 11:38
Kristian Jensen har tidligere givet udtryk for et mål om at blive statsminister, så det er givetvis et strategisk klogt træk at komme ud af regeringen tids nok før et valg, så han ikke risikerer at skulle ses som en del af den, hvis den skulle tabe.
Kristian Jensen har tidligere givet udtryk for et mål om at blive statsminister, så det er givetvis et strategisk klogt træk at komme ud af regeringen tids nok før et valg, så han ikke risikerer at skulle ses som en del af den, hvis den skulle tabe. Luk
Luk
Skriv venligst årsagen til din anmeldelse. Vores moderatorer vil kigge på den hurtigst muligt.
Årsag

Indsend
Luk
Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement