Politik

Løkke klar med markant ministerrokade
Foto : Scanpix

Løkke klar med markant ministerrokade

23-02-2010 07:17 Med en kæmpe ministerrokade sætter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det hold, der skal bære ham frem til sejr ved næste folketingsvalg.

I den ministerrokade som Lars Løkke om kort tid præsenterer er der flere store overraskelser, og der er flere nye navne på vej ind i ministerierne blandt andet Søren Pind, der ifølge flere medier bliver minister for udvikling og bistand.

Foreløbig står det fast, at forsvarsminister Søren Gade (V) helt trækker sig fra politik. Søren Gade erstattes af Gitte Lillelund Bech (V) som ny forsvarsminister.

Ifølge TV 2 News skifter Lene Espersen (K) sin post som økonomi- og erhvervsminister ud med posten som udenrigsminister. Dermed er Per Stig Møller ude af udenrigsministeriet som han har siddet i siden 2001. Per Stig Møller tager over efter Carina Christensens (K) på posten som kulturminister, der bliver fyret på gråt papir.

Brian Mikkelsen (K) bliver ny økonomi- og erhvervsminister og forlader dermed posten som justitsminister. Ifølge TV2 News bliver Lars Barfoed bliver ny justitsminister.

I Venstres partilejr i regeringen erfarer TV 2 News, at Venstre-kvinden Karen Ellemann overtager Miljøministeriet fra sin partifælle Troels Lund Poulsen. Hun havde tidligere posten som indenrigs- og socialminister.

Indenrigsministeriet overtages af Bertel Haarder (V), der også overtager Sundhedsministeriet.

Den meget udskældte videnskabsminister Helge Sander stopper minister og den helt store overraskelse er, at Kristian Jensen (V) stopper som skatteminister og bliver ny gruppeformand for Venstre. Troels Lund Poulsen overtager Skatteministeriet.

Hans Christian Schmidt som hidtil har været gruppeformand for Venstre overtager posten som transportminister.

Berlingske.dk erfarer, at Ulla Tørnæs stopper som udviklingsminister, og ifølge TV 2 News er hun helt ude af ministerholdet.
borsen statistik bnt
*****||*****Løkke klar med markant ministerrokade*****||*****Med en kæmpe ministerrokade sætter statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) det hold, der skal bære ham frem til sejr ved næste folketingsvalg.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement