Politik

Løkke vil se den rygende pistol i læk-sag
Foto : Scanpix

Løkke vil se den rygende pistol i læk-sag

09-02-2010 17:48 Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opfordrer alle til at fremlægge beviserne i sagen om lækagen af de hemmelige oplysninger om jægerkorpset.

Samtidig forsvarer Lars Løkke Rasmussen forsvarsminister Søren Gades (V) spindoktor, Jakob Winther, som anklages for at have lækket oplysningen om, at specialstyrkerne i 2007 skulle sendes til Irak.

"Sagen er en belastning for alle. Derfor kan jeg også kun opfordre dem - som mener, at de er i besiddelse af et eller andet bevis eller smoking gun - om at få den frem på bordet. Alt andet er utilstedelig. Helt principielt er det helt urimeligt, at folk skal gå på arbejde med en mistanke hængende over sig og uden mulighed for at bevise sin uskyld. Det kendetegner et retssamfund, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist," siger statsministeren efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn.

Statsministeren afviser, at han skulle have bedt forsvarsministeren om en hurtig undersøgelse og har tillid til den igangværende politiundersøgelse. Modsat en såkaldt auditørundersøgelse er der imidlertid ikke vidneansvar i politiundersøgelsen.

"Vi har jo politiet til at efterforske den slags sager. En lækage fra Udenrigspolitisk Nævn er en strafbar handling. Det er politiet, som er sat i verden for at sikre, at den slags afdækkes," siger Lars Løkke Rasmussen.

"Jeg har fuld tillid til forsvarsministeren, og han har spurgt sin pressechef om denne er kilden og har fået svaret, at det er han ikke. Derfor er der jo ikke nogen sag. Politiet efterforsker sagen, og det er et almindeligt retsprincip, at man er uskyldig, indtil det modsatte er bevist," siger statsministeren.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Løkke vil se den rygende pistol i læk-sag*****||*****Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) opfordrer alle til at fremlægge beviserne i sagen om lækagen af de hemmelige oplysninger om jægerkorpset.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement