Flertallet lever nu af statskassen

Jeg er selv en af dem der ikke har et andet valg end at leve af statskassen. Langt de fleste mennesker der er i den situation er selv alt andet eng glad over dette. Hvis man i dag for alvor prøver at snyde sig til "en karriere i velfærdssystemet" må man være psykisk forstyrret i en grad at det alene burde være en anerkendt årsag til at man ikke kan klare sig uden hjælp på et arbejdsmarked som forændrer sig i hæsblæsende tempo og hele tiden stiller højere krav til dem der konkurrerer om en plads i solen. Sådan som vælfærdssystemet i dag bliver håndhævet vil de fleste der skal igennem møllen blive yderligere invalideret. "Systeminvalide" er der nogen der kalder sig selv. For en sjælden gang er jeg helt enig med Lene Espersen. Yderligere nedskæringer er ikke en gangbar løsning. At hæve skatten ville vist nok hjælpe på kort sigt, men skatteløft i en omfang der ville være nødvendig for på sigt at takle problemet ville ingen regering kunne overleve. Så er der kun sidste mulighed: at få flere i arbejde. Men det kræver langt mere end det man allerede gør: presse flere og flere syge mennesker ud på arbejdsmarkedet under normale vilkår, hvor de slet ikke kan holde. Det kræver fantasi og uortodokse løsninger. Det vil ikke lade sig gøre ved at overlade udfordringen til markedskræfterne. Markedskræfterne fungerer efter "survival of the fittest" princippet. Hvordan skal mennesker der ingen chance har for at være blandt de stærkeste kunne klare sig der? Det kunne lade sig gøre ved at oprette beskyttede nicher på arbejdsmarkedet. Job-delings klubber, som kan fordele et arbejde over flere mennesker, firmaer der ansætter syge mennesker skal kunne få tilskud og hjælp til at løfte opgaven i langt højere grad end de gør i dag. Hjælp til selvhjælp, gulerødder til dem der prøver at gøre en aktiv indsats. Pisk til dem der ikke gør, er der i forvejen nok af. Et stort problem er også at netop de mennesker der mest har behov for alternative behandlinger, fordi de ikke kan hjælpes med medicinsk behandling, ikke har råd. Eksempler: fysioterapi, kiropraktor, psykologhjælp, massage, akupunktur, you name it. Alternative behandlinger kan sjældent helbrede, men kan oftest lindre symptomer, øge energiniveau og livskvalitet, hvilket kan være absolut afgørende for et delvist tilbagevenden til et arbejdsliv. Når man først har været på sygedagpenge eller kontanthjælp et stykke tid , har man simpelt hen ikke har råd til at prøve sig frem, lige så lidt som man har råd til at dyrke fitness på fitnesscentre, tage i svømmehal, træne yoga på aftenskolen etc. etc. I modsætning til de fleste andre lande vi plejer at sammenligne os med, får man i Danmark ikke rabat på den slags udgifter når man er på overførselsindkomst. Det er paradoks at pensionister uanset om de har millioner på kontoen eller ej, får rabat, men syge mennesker der skal leve fra hånden i munden, skal betale fuld pris. At promovere fremme og støtte alternative boformer, hvor folk der har handicaps kan flytte sammen, og på denne måde supplere hinanden, måske endda i forbindelse med nogen former for erhvervsvirksomhed ville også være en mulighed. Det kunne spare mange penge der i dag bliver brugt til individuel omsorg. Vi vil aldrig kunne løse disse udfordringer med en "hver for sig og mod alle andre" holdning. Det kræver en vilje til at finde nye veje og eksperimentere med uortodokse muligheder, også nogle af dem man måske tidligere har opgivet. Luk

Det er muligt at der er flere som får penge fra staten ,men vi er mange som er pensionister som bidrager med meget mere end vi får så? OPMEDHUMØRET Luk