Politik

Diplomater rasende på Lars Løkke
Foto : Scanpix

Diplomater rasende på Lars Løkke

30-01-2010 08:21 Kort tid efter Lars Løkke Rasmussen (V) blev latterliggjort i den internationale presse for sin håndtering af FN's klimatopmøde, udsættes statsministeren igen for kritik fra internationale topdiplomater, skriver Berlingske Tidende.

Flere udenlandske diplomater er rasende over, at statsministeren udeblev fra et diplomatisk stormøde forrige fredag.

Her var 80 ambassadører mødt op - blandt andet for at få en redegørelse for det skuffende danske COP15-værtskab med netop Lars Løkke Rasmussen i front.

Med ultrakort varsel meldte Løkke fra til arrangementet og lod udviklingsminister Ulla Tørnæs (V) holde mødet med det diplomatiske korps.

Ifølge en central kilde har Statsministeriet begrundet fraværet med, at Lars Løkke Rasmussen populært sagt havde barnets første sygedag, fordi hans datter havde forvredet foden.

Statsministeriet nøjedes fredag med at henvise til, at udeblivelsen skyldtes "private årsager".

Flere lande ser kritisk på statsministerens fravær, heriblandt den sydafrikanske chargé d'affaires, Douw Vermaak, som havde set frem til at stille spørgsmål til Danmarks regeringschef.

"Jeg tror, at et stort antal ambassadører har udtrykt og vil blive ved med at udtrykke deres skuffelse over, at statsminister Rasmussens kalender ikke tillod ham at deltage i mødet," udtaler Douw Vermaak i en skriftlig kommentar.

Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen (R) kalder Løkkes fravær "meget usædvanligt", og han ønsker en forklaring fra statsministeren.

Ifølge professor emeritus ved Aarhus Universitet Nikolaj Petersen giver sagen mindelser om dengang, de muslimske ambassadører ville have et møde med statsminister Anders Fogh Rasmussen.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Diplomater rasende på Lars Løkke*****||*****Kort tid efter Lars Løkke Rasmussen (V) blev latterliggjort i den internationale presse for sin håndtering af FN's klimatopmøde, udsættes statsministeren igen for kritik fra internationale topdiplomater, skriver Berlingske Tidende.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement