Politik

Brixtofte ser frem til injuriesag

23-01-2010 08:05 Peter Brixtofte imødeser med sindsro, at tidligere kriminaldommer Peter Garde i Hillerød, har politianmeldt ham for injurier.

"Den sag imødeser jeg med stor glæde. Så kommer det frem, at vi har dommere med Peter Gade i spidsen, der har dømt eller ønsker at dømme stik imod alle internationale konventioner," siger Peter Brixtofte til Ritzau.

Med politianmeldelsen risikerer Peter Brixtofte at få endnu en straffesag på halsen, bedst som han er på vej i fængsel for at afsone den sidste del af sin straf.

Der er tale om en opsigtvækkende udløber af den store af straffesagerne, hvor Peter Brixtofte i Østre Landsret den 6. oktober 2009 blev idømt to års fængsel for groft mandatsvig og embedsmisbrug, skriver Jyllands-Posten.

Yderliggående

Umiddelbart efter dommen, der var en stadfæstelse af Peter Garde og hans to domsmænds dom, udtalte Peter Brixtofte sig til TV2 News. Her betegnede han kriminaldommer Peter Garde som sin "politiske modstander" og fortsatte:

"Det er ham, der har tilrettelagt det hele. Han er en yderliggående nationalist, som i Ugeskrift for Retsvæsen direkte har sagt, at man skal diskriminere udlændinge også ved domstolene," sagde Peter Brixtofte blandt andet.

Vicepolitiinspektør Flemming Poulsen, Nordsjællands Politi, bekræfter over for Jyllands-Posten, at man har modtaget anmeldelsen og i øjeblikket efterforsker den. Han oplyser, at Peter Brixtofte ikke er sigtet, men han vil ikke kommentere, om han bliver det.

Sager af denne karakter er yderst sjældne. Man skal helt tilbage til 1937 for at finde en sag, hvor nogen er blevet dømt for at have fremsat ærekrænkende sigtelser mod en dommer, viser en søgning i Ugeskrift for Retsvæsen, skriver avisen.



/ritzau/


borsen statistik bnt
*****||*****Brixtofte ser frem til injuriesag*****||*****Peter Brixtofte imødeser med sindsro, at tidligere kriminaldommer Peter Garde i Hillerød, har politianmeldt ham for injurier.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement