procura - mit indlæg henvender sig til de mindre/mellemstore virksomheder. Det er trods alt dem der er flest af i Danmark (ca. 25.000 har jeg fået oplyst) Top 100 henvender jeg mig ikke til. Salg er selvfølgelig et meget vigtigt parameter - men hvis du ikke har et konkurrencedygtigt produkt, så kan du have nok så gode og dygtige sælgere, så tjener du ikke penge. Der er væsentlig større risiko for fiasko i en virksomhed med en 5%-PBT end med 10% PBT. En sidste ting: Der er stor forskel på finansfolk og økonomifolk! Ved godt at de fleste tror at det er det samme - men det er det ikke. Luk

Volumen - forstået som antal solgte enheder ganget med salgspris pr solgt enhed - giver i sig selv ikke altid et bedre resultat på bundlinien. Afsat mængde i et frit marked sker jo bl.a som et samspil imellem tilbudte salgspriser og efterspurgt mængde alt andet lige. Hvis meromkostningen for at opnå dette mersalg er lig med eller overstiger selve mersalget er det jo korrekt at volumenjagt er en dårlig ide også selvom der er ledig kapacitet - så har man jo bare travlt uden at tjene penge. Det er nok et forståelsesmæssigt problem, der i virkeligheden hersker i mange firmaer omkring selve definitionen af sælgermes resultatmål - dvs de talstørrelser de styres og belønnes efter - om de måles på selve salgssummen eller på det dækningsbidrag de styrer hjem med fradrag af stykomkostninger fra de pågældende salgssummer. Det er nok her hunden i virkeligheden ligger begravet fordi overskudet de fleste steder er et tabubelagt emne af flere årsager. For det andet er det kun de færreste steder man erkender begrebet stykomkostninger set ud fra en disponeringssynsvinkel hvilket betyder at beslutningerne allerede inden man går igang med et realisere planen kan være ulønsomme For det tredie har man ikke de informationer der skal til for at kunne gennemføre realistiske vurderingerne af de alternative ideer der måtte foreligge på budgettidspunktet og slet ikke afvigelsesrapportering efterhånden som tiden går. For det fjerde er de de færreste chefer, der overhovedet er i stand til at gennemføre økonomiske ræssonementer fordi de har fået tudet ørene fulde af selvkostøkonomer, der pr ryggrad ødelægger forkalkulationer idet de behandler virksomhedens kapacitetsomkostninger som om de er stykomkostninger hvad de jo i virkeligheden ikke er. Jeg forstår godt at de fleste chefer i afmagt overlader til mavefornemmelsen at træffe afgørelse i det årlige hundeslagsmål om budgetterne når overblikket er så diffust, som det er tilfældet de fleste steder. Det er også nemmere at gemme sig når spare- og fyringsrunderne huserer. I virkeligheden burde man i stedet for at skændes om hvem der skal bestemme - sætte sig sammen i virksomheden og betragte samarbejdet som en helhed og at lægge resultatansvaret på rette skuldre med bogholderen som ydmyg tjener. Det ville også være meget sjovere for hver enkelt chef at så op til om morgenen. Indtil man lærer det er det dog en betryggelse at den naturlige afgang henad vejen selv renser ud blandt de virksomheder der ikke forstår disse detaljer. Luk

Et lidt ensidigt og generaliserende indlæg. Du skriver at det er sjovere at drive en virksomhed der omsætter for 50 mio. frem for et der omsætter 100 mio. når indtheningen er det samme - vrøvl - indtjeningspotentialet er langt større i virksomheden som omsætter for 100 mio. Salg er et umådelig vigtigt parameter i enhver virksomhed - uden salget lever man ikke længe. Jeg har svært ved at genkende salgsfolkets diktatur - hovedparten af top 100 i danmark ledes af økonomifolk - og finanskrisen opstod da på baggrund af en række mere eller mindre lødige financielle produkter - etableret af økonomer Luk