Politik
3 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenDerfor blev COP15 en fiasko
Magtkampe, afskedigelser og sammenstød prægede et forløb, som førte til, at Danmarks regering med statsministeren for bordenden spillede højt spil ved at satse på et fortroligt dansk forhandlingspapir, der kunne vise vejen mod en global løsning - hvis det vel at mærke kunne lægges frem i det rette øjeblik.
Strategien slog fejl, da papiret blev lækket.Det skriver Information lørdag i en grundig gennemgang af spillet op til og under klimatopmødet i København i december.
Uløselig opgave
Avisen afdækker, hvordan det danske formandskab stod med en nærmest uløselig opgave, da det blev klart, at USA's og Kinas holdninger i spørgsmålet om at indgå juridiske forpligtelser var fundamentalt uforenelige.
I Connie Hedegaards klimaministerium betonede man at opretholde presset på USA og på at opbygge et tillidsforhold til u-landene, mens man i Lars Løkke Rasmussens statsministerium var bekymrede for ikke at få nogen aftale hjem og derfor foretrak at søge den mindste fælles nævner for USA og Kina.
Der foregik "hårde drøftelser" ministerierne imellem, siger avisens kilder, herunder "nogle ordentlige ture" mellem chefen for statsministeriets klimasekretariat Bo Lidegaard og klimaministeriets chefforhandler Thomas Becker, der i oktober blev tvunget bort fra sin stilling og ud af spillet.
Dansk tekst
Nøglen til at søge en realiserbar COP15-aftale blev at droppe ambitionen om en juridisk forpligtende klimatekst i København.
Med statsministeriet for bordenden udvikledes i oktober en dansk politisk tekst, der efter konsultation af diverse lande og med nødvendige justeringer skulle forsøges fremlagt på selve topmødet for at bryde to års stilstand i de internationale forhandlinger.
Men allerede på andendagen af klimatopmødet og før det danske formandskab har fundet det relevant at spille ud, blev en udgave af det danske papir lækket.
Det blev af u-lande og ngo'er udlagt som et forsøg på at gå USA's ærinde og kuppe topmødet, og fra da af mistede Danmark grebet om forhandlingerne.
"Det er paradoksalt og bittert, at vi gennem to år har knoklet med at opbygge tillid til processen og formandskabet ved at rejse verden rundt og tale med landene gang på gang, og så får det meste ødelagt af denne lækage på selve topmødet," siger en kilde i statsadministrationen.
Forløbet i Bella Center illustrerer samtidig, at der er større ting i gang end tillidskrisen omkring det danske formandsskab.
Den oprindelige grundkonflikt mellem USA og Kina er svær at få hul på, og umuligt bliver det, da der tilsyneladende under topmødet sker et skift i den kinesiske strategi til en klar afvisningslinje.
På bekostning af en ambitiøs klima-aftale bliver COP15 stedet, hvor Kina vælger at træde i karakter som den ny globale supermagt.
Samtidig vælger en håndfuld u-lande med Venezuelas præsident Hugo Chavez i spidsen at gøre oprør mod det, de karakteriserer som en udemokratisk, USA-styret topmødeproces.
Dermed ender det, der på forhånd blev udråbt som 'vor tids vigtigste møde', med at blive skueplads for et opgør med den gamle verdensorden - et opgør hvor klimaet kom i klemme og en dårligt forberedt og rådgivet dansk statsminister endte som en hund i et spil kegler.
Kilde: Information
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste politik nyheder
- 25-05-2012
-
21:29
-
20:35
-
16:22
-
14:34
-
14:20
-
12:41
-
12:21
-
11:39
-
11:35
-
11:10
