Politik

Ministerium: Gallaaktion politiets ansvar

08-01-2010 11:43 Der er kun politiet at bebrejde for, at Greenpeace under klimatopmødet kunne snyde sig forbi sikkerheden på Christiansborg.

Sådan lyder det fra Udenrigsministeriet, der inden middagen havde til opgave at modtage de mange statsledere.

"Vi har ingen opgave med at tjekke. Det er politiets opgave. Det er ikke protokollens opgave. Vi modtager de gæster, der kommer ind," siger viceprotokolchef i Udenrigsministeriet, Annette Lassen.

Københavns Politis ledelse forklarede torsdag Greenpeace-fadæsen med en slags misforståelse mellem de udstationerede betjente og Udenrigsministeriets repræsentant.

"Hvis Udenrigsministeriets repræsentant ikke umiddelbart fatter mistanke til dem, så er der jo også meget lille chance for, at vores folk fatter mistanke til dem," sagde politiinspektør Mogens Lauridsen torsdag.

Men Udenrigsministeriet afviser blankt, at man skulle have et medansvar for den store sikkerhedsbrist på Christiansborg.

"Nej, det har vi ikke. Vi har ikke noget sikkerhedsansvar. Det er helt sikkert," siger Annette Lassen.

Hun var selv med til at modtage de mange statsledere, og heriblandt også aktivisterne fra Greenpeace. Det forhindrede dog ikke, at de to udklædte aktivister blev inviteret indenfor.

Kender I ikke de statsledere, der var inviteret?

"Nej, det gør vi ikke. Jeg kender ikke 130 statsledere," siger Annette Lassen.

/ritzau/


borsen statistik bnt
*****||*****Ministerium: Gallaaktion politiets ansvar*****||*****Der er kun politiet at bebrejde for, at Greenpeace under klimatopmødet kunne snyde sig forbi sikkerheden på Christiansborg.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement