Politik

Obama tættere på sundhedsreform

21-12-2009 08:59 Det amerikanske Senat har tidligt mandag morgen stemt for at begrænse debatten om en sundhedsreform og dermed banet vej for, at forsamlingen den 24. december endelig kan stemme for en vedtagelse eller en forkastelse af reformen.

Det skriver Bloomberg News.

I den proceduremæssige afstemning mandag morgen stemte alle 60 demokratiske senatorer for at fremme forslaget. 40 senatorer, republikanere og løsgængere, stemte imod.

I weekenden blev det klart, at den sidste nødvendige demokratiske stemme var blevet fundet. Senator Ben Nelson fra Nebraska, som demokraterne har haft svært ved at overbevise om reformens nødvendighed, selvom Ben Nelson er demokrat, har nu besluttet sig for at stemme for reformen.

Med Ben Nelson er der nu sikret de 60 stemmer, der skal til at få reformen vedtaget hurtigt.

"Det amerikanske folk får den afstemning, det fortjener, om en ægte reform. Vi er på nippet til at gøre sundhedsreformen en realitet," lød meldingen fra præsident Barack Obama, ifølge Bloomberg News.

Harry Reid, som er demokraternes leder i Senatet, håber at have reformen vedtaget senest den 24. december.

Reformen skal sikre behandlingsmuligheder for 31 mio. uforsikrede amerikanere og ventes at koste ikke mindre end 871 mia. dollar over ti år.

Nyhedsbureauet Direkt
borsen statistik bnt
*****||*****Obama tættere på sundhedsreform*****||*****Det amerikanske Senat har tidligt mandag morgen stemt for at begrænse debatten om en sundhedsreform og dermed banet vej for, at forsamlingen den 24. december endelig kan stemme for en vedtagelse eller en forkastelse af reformen.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement