Politik

Norge sænker sine klimaambitioner

03-12-2009 13:10 Umiddelbart inden åbningen af FN's klimatopmøde i København gør den norske miljøminister, Erik Solheim, det klart, at Norge officielt nedjusterer sine klimamål og ambitioner.

"Der er desværre kun begrænset sandsynlighed for, at det vil lykkes at blive enige om en ratificerbar aftale, som favner alle forhandlingsspørgsmål, sådan som Norge arbejder og har arbejdet for. Dertil er der for mange løse ender og for stor uenighed om formen på en aftale," siger Solheim.

Udtalelsen faldt, da han orienterede Stortinget om den norske holdning inden det forestående COP15-møde.

Den nye norske strategi bliver derfor at opnå en aftale om det, man rent faktisk er enige om.

"I København bliver vi for det første nødt til at "forsegle" enigheden om det, vi allerede har på bordet. Det skal gøres i form af en politisk bindende aftale, så landene ikke efterfølgende kan løbe fra det," siger Solheim.

/ritzau/NTB
borsen statistik bnt
*****||*****Norge sænker sine klimaambitioner*****||*****Umiddelbart inden åbningen af FN's klimatopmøde i København gør den norske miljøminister, Erik Solheim, det klart, at Norge officielt nedjusterer sine klimamål og ambitioner.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement