Det er beskæmmende, at ritzau kan skrive, at det var James Hansen, der som den første forsker advarede os om truslen for 20 år siden. De store nyhedsbureauer er historieløse.
Personligt kan jeg huske, at problemstillingen var veldokumenteret allerede i 1984, og at det moderne samfund allerede den gang slog mere end almindelige knuder på sig selv, for at slippe for a forholde sig til problemstillingen, det faktum at dets succes var afsløret som dets eget største problem, også på dette område, som hedder global opvarmning.
James Hansen har forstået det. Han var og er ikke helt alene om det, men næsten:
”Det er meget muligt at intet resultat fra Bali - altså noget i mange øjne negativt - er mere konstruktivt for den globale forståelse af de styrende mekanismers falliterklæring i forhold til det at kunne tage vare på sig selv, end et resultat som er udtryk for USA’s vilje, den selvnegerende rationalitets sejr!”(15/12 -07) http://www.information.dk/151903#comment-10976
”Ind til ansættelsen af Connie Global Hedetur gik strategien fra regeringens side ud på at nedtone problematikken omkring den globale opvarmning, hvor man forfalskede videnskabelige rapporter og oplysningspjecer. Man gik i krig for olie, man stoppede opførelsen af vindmøller, man halverede miljøtilsynet i forbindelse med nedlæggelserne af amterne, man ansatte Lomborg i hans egen opfindelse, for at han kunne forklare befolkningen, at det ikke kan betale sig at gøre en skid, man gav Henrik Svensmark tilskud til hans i videnskabelige kredse diskrediterede arbejde, og så meget andet.
Nu taler man ”som om” man vil gøre noget, Connies symbolske anale ytringer blafrer i vinden, sammen med symbolerne, den ændrede miljøstrategi, som går ud på at dække over den samme politik.” (18/01 –08) http://www.information.dk/153391#comment-15529
Det vil være en kæmpe sejr for de destruktive kræfter, hvis Connies strategi lykkes, dvs. hvis det lykkes hende og hendes at fremstille sig selv som selve det inkarnerede udtryk for et glorværdigt forsøg på at fatte problemets omfang og tage hånd om det på alles, helhedens vegne.
Det vil komme til at fungere som den perfekte undskyldning for ikke at integrere problemstillingen i alle de afkroge af hele det moderne samfund, hvor problemet skabes.
Connies strategi er regeringens og resten af de selvnegerende kræfters strategi. Det faktum at de sociale succeskriterier er uforenelige med hensynet til det moderne samfunds naturlige mulighedsbetingelser forsøges konsekvent fortrængt fra de sammenhænge, hvor nødvendigheden af helt andre kriterier for succes er påtrængende netop på grund af nødvendigheden af at tage hensyn til samfundets naturlige forudsætninger. Connie og regeringens intention er og har hele tiden været den samme, selv om retorikken og strategien har ændret sig. Man forstår dybest set ikke, at de succeskriterier man forfølger, især af økonomisk ideologiske grunde er fuldstændigt uforenelig med den højere nødvendighed, som man eksplicit har benægtet ind til Connies Symbolsk Anale Ytringer begyndte at blafre frit i vinden.
Det negative moment i at kunne fremstille sig selv positivt i den sammenhæng fra Connie Hedeturs side er langt større end det positive moment, der vil være i en utilstrækkelig og uforpligtende aftale.
Verden har ikke en ledelse, der har forstået problemet og som kan tage hånd om det her.
Det værste der kan ske, er at man får en pseudoaftale på plads, der kan bruges til at lulle sig selv i søvn med over de næste mange år. For så vil det være for sent at undgå det værste.
Det bedste der kan ske, er at det hele bryder sammen. At forestillingen bliver afbrudt, at Obama kommer, bukker og bukserne sprækker, lige før han modtager sin store pris, at Nobel trækker prisen tilbage, mens han tørrer sværten af ansigtet og den gode gamle Onkel Sam viser sit blege grin, lige før han i hast må forlade scenen med bemærkningen om, at han da godt vidste at æren, prisen og den amerikanske livsstil kun var til låns, på bekostning af alt andet, for så at sætte sig ind i en af sine to Airfors one fly, og forsvinde i en mere end symbolsk sky af røg og damp, der efterlader os med den eneste velanbragte følelse og forståelse for situationens alvor, det at være overladt til sig selv, hjælpeløst afsløret som vort eget største problem, uden gud, uden ledelse, men bundet op i dagligdages selvdestruktive trummerum, hvor selv den mest lalleglade kristne idiot har mistet evnen til at undskylde og tilgive det hele, med sin autistiske alfaderlige tro.
Luk