Politik
2 indlæg til denne artikel
Deltag i debattenLars Løkke forventer dansk klimakommissær
Relateret indhold
Afstemning
Bliver Lykke Friis en god klima- og energiminister?
Borsen.dk
Det er i hvert fald statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) klare forventning og håb. Han præsenterede tirsdag formiddag Connie Hedegaards afløser på ministerposten Lykke Friis for dronningen, og kigger nu mod Bruxelles.
I løbet af kort tid skal EU-Kommissionsformand José Manuel Barroso sammensætte en ny kommission, og han bestemmer suverænt, hvilke lande der skal have de bestemte områder.
Alligevel forventer Lars Løkke Rasmussen, at Connie Hedegaard får et ganske bestemt område: Klimaet.
"Det er selvfølgelig fuldstændig op til Barroso, men han har bekræftet over for mig, at Connie Hedegaard får en portefølje, der matcher hendes kompetence. Jeg har også indstillet til ham, at jeg har en forventning om, at hun bliver klimakommissær," siger Lars Løkke Rasmussen.
Ifølge statsministeren faldt de sidste brikker faldt på plads i løbet af mandagen, hvor kommissionsformanden fik navnet på den nye danske kommissær.
Connie Hedegaard skal dermed være ny dansker i kommissionen, hvor Mariann Fischer Boel (V) hidtil har siddet som landbrugskommissær.
"Vi får en stærk kommissær, selv om de selvfølgelig er uafhængige af nationalstater. Vi havde en kommissær fra Venstre, der bliver afløst af en konservativ. Nu får vi en minister fra Venstre i Lykke Friis som energi- og klimaminister. Hun afløser en konservativ," siger Lars Løkke Rasmussen om magtfordelingen mellem de to regeringspartier.
Connie Hedegaard og de øvrige nye medlemmer af kommissionen skal godkendes af EU-Parlamentet i januar.
/ritzau/
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Deltag i debatten
Dit indlæg er modtaget
borsen.dk
Seneste politik nyheder
- 25-05-2012
-
21:29
-
20:35
-
16:22
-
14:34
-
14:20
-
12:41
-
12:21
-
11:39
-
11:35
-
11:10
