Politik

Kopi-pirater vil indtage Folketinget

24-04-2009 07:50 De vil erobre taburetter i Folketinget. Og de sigter også efter Europaparlamentet ligesom forbillederne i Sverige, der stiller op til valget 7. juni og har realistiske chancer for at komme ind.

Piratpartiet i Danmark holder landsmøde lørdag og vil reformere ophavsretsloven, afskaffe patentreglerne og sætte tykke streger under retssikkerhed på internettet.

"Vi vil beskytte personlig integritet, privatliv og fri informationsudveksling," fortæller partiformand Ole Husgaard, som stiftede partiet for knap et år siden og har jævnlig kontakt med ligesindede i et internationalt piratnetværk.

Men foreløbigt tæller skaren af medlemmer i det danske Piratparti kun 13 personer, mens det svenske Piratparti stormer frem i meningsmålingerne på en tidevandsbølge af unge, der downloader og deler musik, bøger og film på nettet uden at skele synderligt til ophavsrettigheder.

'Ung Pirat' kan ifølge egne tal kalde sig Sveriges største ungdomsparti med over 15.000 medlemmer. Moderpartiet spurter frem mod antallet 40.000.

Piratpartiet i Danmark har piratkopieret sit principprogram direkte fra sine succesfulde svenske kampfæller. Og potentialet til valgsejre ligger også hos ungdommen, vurderer partiformanden:

"Generationen, som er vokset op med internettet, har en fundamentalt anden holdning til tingene end den ældre," siger Ole Husgaard.

/ritzau/
borsen statistik bnt
*****||*****Kopi-pirater vil indtage Folketinget*****||*****De vil erobre taburetter i Folketinget. Og de sigter også efter Europaparlamentet ligesom forbillederne i Sverige, der stiller op til valget 7. juni og har realistiske chancer for at komme ind.*****||*****

Deltag i debatten

Felter markeret med * skal udfyldes

Dit indlæg er modtaget

Du skal via din mail godkende det link vi har sendt dig for, at indlægget kan blive vist på borsen.dk.
Med venlig hilsen
borsen.dk
Luk
Annonce:

Børsen Shop lige nu

Børsen abonnement